- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid 1750-1836 /
128

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Faa aar før revolutionens udbrud døde den gamle hertug
af Biron. Lauzun, der var arving til hans navn og titler, gjorde
fordring paa anførerposten for den franske garde, som han
havde indehavt; en anden blev imidlertid foretrukken, fordi
dronningen ønskede dette.
Lauzun sluttede sig nu til hertugen af Orleans’ parti og
blev Marie Antoinettes forbitrede fiende.
1792 var han demokraternes yndling og general i den
republikanske armée. Tre maaneder efter dronningens hen
rettelse besteg ogsaa han skafottet.
Efter sigende raabte han i sin dødsstund:
„Jeg har været troløs mod min Gud, mod min stand og
mod min konge; jeg dør fuld af tro og anger!"
Medens han levede, havde han tilsølet sin dronnings rygte;
og han havde sørget for at fortsætte forfølgelsen efter sin
død: Lauzuns memoirer, der offentliggjordes 1818, er et ond
skabsfuldt anklageskrift mod den kvinde, som han foregav
at have elsket saa høit.
Der er i livet timer, som tilsyneladende har ringe betyd
ning, men som ikkedestomindre kan øve indflydelse paa
skjebnens gang.
Den tiende januar 1774 forestillede den svenske gesandt,
grev Creutz, sin unge landsmand, grev Johan Axel Fersen
for den daværende kronprinsesse; ingen af de angjældende
anede, at det første skridt var gjort til et venskab, der skulde
blive af indgribende betydning for begge.
Fersen var kun nitten aar gammel, da han kom til Paris.
Kronprinsessen og han var af samme alder; de var begge
næsten børn, da de mødtes første gang.
Marie Antoinette var ivrig for at behage og modtog venlig
den svenske greve, bæreren af et velkjendt og ædelt gam
melt navn. Fersen var allerede den gang tiltrækkende ved
sin mandige holdning og ved sine smukke, rolige, lidt kjølige
ansigtstræk. Det første indtryk, han gjorde paa kronprinses
sen, var dog maaske mere livligt end egentlig dybt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:58:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free