Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
efter mig. Nylig spurgte hun Creutz, hvorfor jeg ikke pleiede
at indfmde mig paa hendes spilleaftener om søndagene. Da
hun hørte, at jeg havde været der en dag, hvor intet spil
fandt sted, gjorde hun mig en slags undskyldning for dette."
Han modtog stadig indbydelser til Trianon og var en af
de gjester, som behandledes bedst derude. Baller, skuespil,
fester afløste hinanden, og Fersen tog del i dem alle. Han
havde, nåar han talte med
damer, en ynde i sine be
vægelser, en blødhed i
stemmen, en blanding af
forekommenhed og respekt,
som erobrede hjerterne. I
Trianon kaldte man ham
„Zephir" eller „smukke
Fersen"; alle var enige om,
at han var en af de mest
fuldendte kavallerer, man
paa længe havde seet ved
det franske hof.
Uden tvivl læste dron
ningen kjærlighed i hans
blikke. Lidt efter lidt blev
fortroligheden paafaldende
mellem Marie Antoinette
GREV AXEL FERSEN
og ham. Tusinde smaa tegn forraadte, at man stod ligeover
for en gjensidig tilbøielighed.
I et af aftenselskaberne i Trianon såtte dronningen sig til
pianoet og sang med synlig bevægelse et af de smukke vers
i operaen „Dido", der begynder:
„Ah! que je fus bien inspirée
Quand je vous regus dans rna cour!"
Medens hun sang, hvilede hendes varme blik paa den und
selige Fersen, der neppe vovede at tilstaa for sig seiv det
indtryk, som han havde gjort.
Han havde for megen iagttagelsesevne til at undlade at
fatte, at Marie Antoinettes velvilje kunde blive farlig for dem
begge ved den skinsyge agtpaagivenhed og de bagtalelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
