Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
Nogle dage efter sørgede tilfældet for et nyt møde; Marie
Antoinette og greven traf hinanden paa et maskebal.
Vi ved, at operaballerne dengang var et mødested for det
høie, skjønt ikke for det alvorlige selskab. Som udlænding
havde Fersen lyst til at se og besøge alt.
Den svenske adelsmand gik mellem maskerne, betragtede
og beundrede, da en kvindelig domino nærmede sig og be
gyndte at tale til ham.
Hun saa elegant ud, stemmen var smuk. Han indlod sig
paa eventyret, og den fremmede blev staaende længe i sam
tale med ham.
Rundt om begyndte man at stikke hovederne sammen og
hviske. Hvem var hans übekjendte?
Man tænke sig hans overraskelse, da den kvindelige maske
gav sig tilkjende som kronprinsessen, idet hun trak sig til—
båge fra ham.
Fersen blev en tid i Paris, hvor han færdedes i de høieste
kredse. Inden sin hjemreise var han paa hofbal i Versailles
og havde for tredie gang anledning til at se kronprinsessen,
dog uden at hun denne gang nærmede sig til ham.
Han forlod Frankrige faa uger efter Ludvig den femtendes
død. Tre aar senere vendte han tilbage.
Det er ikke sandsynligt, at han smigrede sig med at være
erindret; ialfald ventede han ikke den modtagelse, som blev
ham til del.
Han reiste til Versailles for at lade sig forestille for den
nye konge og dronning.
Da præsentationen skulde finde sted, raabte en stemme,
hvis klang han havde bevaret i sit minde:
„Det er jo en gammel bekjendt!"
Marie Antoinette havde kjendt ham i samme øieblik, som
han traadte ind i salen.
Hans glæde over dette tegn paa kongelig sympati for
høiedes, da han overbeviste sig om, at det ingenlunde skyldtes
et øiebliks lune. Dronningen fandt øiensynlig fornøielse i
hver dag at give ham nye beviser paa sin gunst.
Den unge greve skrev til sin fader:
„ Dronningen, som er den smukkeste og elskværdigste
fyrstinde, jeg kjender, har havt den godhed oftere at spørge
Clara Tschudi: Marie Antoinette 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
