Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
jeg skjender paa dem. Jeg har vænnet dem til, at et ja eller
nei er uigjenkaldeligt, nåar det udtales af mig. Men jeg an
giver altid en grund, der er forstaalig for deres alder, for at
de ikke skal tro, at mine beslutninger skyldes et lune."
Den tidligere omtalte fyrstinde af Guéménée var de smaa
kongebørns første guvernante.
Hendes mand, der var øverste kammerherre, havde i sin
tid været i besiddelse af en umaadelig formue. Den over
drevne ødselhed, egteparret udfoldede, havde imidlertid ført
ham til fallittens rand; han havde længe mod hoie renter
maattet laane paa den ene side, for at dække paatrængende
fordringer paa den anden.
I begyndelsen af otti-aarene blev hans stilling uholdbar.
Han maatte indstille sine betalinger, og hans fallit gjorde en
pinlig opsigt. I sit fald trak han nemlig med sig en mængde
smaaborgere, tjenestefolk og haandverksmænd, der havde
betroet den høie herre sine sidste, surt erhvervede spare
skillinger.
Efter en slig skandale kunde hans hustru umulig blive
ved at være guvernante for de kongelige børn. Dronningen
tænkte straks paa at give posten til fru Polignac.
Hendes veninde ængstedes ved det ansvar, som ventede
hende paa denne plads; hun vidste desuden, hvor megen
skinsyge hun vilde blive udsat for, og hvor mange nye
hender hun vilde skabe sig ved at træde ind i denne stil
ling.
Men hendes slegtninge tilskyndede hende til at opfylde
herskerindens bøn. Udnævnelsen fandt sted; og Marie An
toinettes yndling stod med dette trin opad paa høidepunktet
af magt. Hendes bolig var ikke det fredelige asyl for prin
sernes og prinsessernes opdragerinde, saaledes som man
havde været vant til at se det i tidligere herskeres tid; det
var et prægtigt slot, hendes majestæts sædvanlige ophold
sted! „Her er jeg mig seiv," pleiede Marie Antoinette at
sige. Hun tilbragte hele dage i venindens hus og vilde, at
adelen og alle høitstaaende fremmede skulde samles der.
Ministre og gesandter gjorde da ogsaa fru Polignacs hjem
til et mødested. Man savnede kun ét: den kongelige garde.
Hvis ogsaa den havde været tilstede, vilde man, ved at træde
SULITJELMA
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
