Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
De, som havde hilst Ludvig den sekstendes tronbestigelse
med jubel, erklærede, at han hverken havde en konges dyder
eller en konges smag. Hådet traf alligevel Marie Antoinette
haardest: hun havde mere end sin egtefælle bidraget til at
tilsidesætte, hvad man elskede og var vant til!
„Figaros bryl
lup" af Beaumar
chais, som i den
form, det forste
gang fremkom, var
overfyldt af satirer
mod kongehuset
og de hoieste klas
ser, styrkede over
hele riget den ufor
delagtige mening
om dronningen.
Digteren bad om
tilladelse til at lade
sit stykke opføre;
men kongen neg
tede det længe og
bestemt. Herske
rens modstand sti
mulerede nysgjer
righeden; alle øn
skede at høre det
forelæse i sin sa-
CHR. W". GLUCK
lon. Trods kongens forbud havde Beaumarchais den dristig
hed at udtale, at det skulde blive spillet, om det saa var i
kirken Notre-Dame.
Greven af Provence erklærede stykket for beundrings
værdigt. Han lo høit, medens man læste det for ham; og han
havde intet imod, at hans latter hørtes helt ned paa gaden.
Greven af Artois gjentog idelig: „Det er blot smaa aander,
som frygter de smaa skrifter", en udtalelse, som fore
kommer i stykket. Dronningen kunde ikke begribe, at hen
des mand tillagde opførelsen af et theaterstykke saa megen
vigtighed. Aristokratiet, der havde lyst til at betragte sig seiv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
