Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
etter lidt, forsikrede hun. Hendes majestæt indvilgede endog
i at modtage en skriftlig retfærdiggjørelse fra ham.
Med fru de la Motte som mellemmand udspandt der sig
en foregiven brevveksling mellem hendes majestæt og kar
dinalen. Rohans breve strømmede over af taknemmelighed
•og begeistring. Dronningens breve var ogsaa meget venlige;
de var skrevne af en forhenværende politisoldat, en ven af
grevindens mand, som end ikke gjorde sig den uleilighed at
søge at efterligne Marie Antoinettes haandskrift.
Rohan husede ingen mistanke, dertil var han altfor opfyldt
af haab. -
Kun en ting manglede for at krone hans lykke: han øn
skede mundtlig den forsikring om tilgivelse, som han atter
og atter modtog i skrivelser.
Grevinde de la Motte blev forlegen ved denne fordring.
Saa sterkt trængte kardinalen imidlertid ind paa hende, at
hun endte med at love ham en personlig sammenkomst med
hendes majestæt. Mødet skulde ikke finde sted paa slottet i
Versailles, men i haven; han maatte ikke indfinde sig i
audienstiden, men en aftenstund.
Rohan var lykkelig. Aften efter aften spadserede han i
parken udenfor slottet, ventende paa det øieblik, der skulde
føre ham til lykkens maal.
En aften sent kom endelig grevinden hen til ham.
„Skynd Dem," sagde hun; „dronningen tillader, at De
nærmer Dem!"
Kardinalen ilede efter fru de la Motte, som viste ham vei.
Han kom ind i en mørk allée i nærheden af en hæk. Han saa
en dame, klædt i hvidt, som rakte ham en rose og mumlede:
„De ved, hvad dette betyder!"
I samme øieblik skyndte en mand sig hen imod dem.
„Se," hviskede han, „der kommer grevinden af Provence
og grevinden af Artois."
„Afsted, afsted," raabte fru de la Motte. Dåmen forsvandt
bag hækken. Kardinalen blev tilbage, overbevist om, at han
havde seet Marie Antoinette og hørt hendes stemme.
Han knælede i det græs, som den formentlige dronning
havde traadt ned, bedækkede det med brændende kys og
vendte tilbage til sit hjem i den lyksaligste stemning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
