Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
„Denne henrivende rose," skrev han til Marie Antoinette
dagen derpaa, „hviler ved mit hjerte. Jeg vil bevare den hele
mit liv; den vil uafladelig gjenkalde for mig min lykkes første
time."
Grevinden modtog det glødende brev for at bringe det til
dronningen. Hun læste det sammen med sin mand, morede
sig kostelig over kardinalens dumhed og lod papiret spad
sere i ilden, hvorhen ogsaa dets talrige forgjængere havde
fundet vei.
Den bedragne præst var langtfra at ane hendes rænker.
Han havde aldrig vist hende andet end godhed og deltagelse
og kunde ikke tænke, at hun pønsede paa at styrte ham i
forlegenhed. En berømt kvaksalver, Cagliostro, som mange
betragtede som en overnaturlig person, og til hvem Rohan
nærede übetinget tillid, havde desuden forudsagt ham, at hans
brevveksling vilde stille ham paa ærens høieste tinde, og at
magt og lykke afhang af hans taushed og taalmodighed.
Den kvinde, som han havde seet i slotsparken, var selvføl
gelig en ganske anden end Marie Antoinette. Medens Rohan
bestormede fru de la Motte med bønner om at hjælpe ham
til at træ ffe dronningen, havde hendes mand paa gaden lagt
merke til en person, hvis ansigtstræk mindede om hendes,
majestæt. Han fulgte efter hende og indledede bekjendtskab
med hende. Hun viste sig at være frøken Le Guay, korist
inde ved et af smaatheatrene i Paris, en dame af tvetydigt
rygte, som var kjendt under navnet Oliva i det selskab, hvor
hun færdedes.
Efter henved en uges forløb opsøgte greven hende i hen
des bolig. Han fortalte hende, at en meget fornem dame
ønskede at se hende, og at han agtede at føre hende til
hende.
Om aftenen indfandt fru de la Motte sig i egen person i
glædespigens kvistrum.
„Min kjære," sagde hun, „De kjender mig ikke. Hav al
ligevel tillid til mig, det beder jeg Dem om! Jeg er knyttet
til hoffet; jeg er dronningens høire haand og i besiddelse af
hendes fulde fortrolighed. Hun har givet mig det hverv at
søge en dame, som kunde være villig til at gjøre hende en
tjeneste, nåar tiden er inde. Jeg har kastet mine øine paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
