Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES UNGDOM 157
Gjennem en af hofkavallererne lod de smykket forevise for
kongen. Hans gemalinde havde den gang nylig skjenket ham
det første barn; og Ludvig havde lyst til at forære hende det
i den anledning.
Dronningen betragtede det, fandt det overordentlig smukt,
men viste det tilbage. Man stod ved begyndelsen til den
amerikanske krig, og hun bemerkede med rette, at det var
nødvendigere at kjøbe et krigsskib end et halsbaand.
Juvelererne sendte smykket til de fleste andre hoffer i
Europa; overalt blev man imidlertid forskrækket over prisen,
og ingen vilde kjøbe det.
I fortvivlelsen over ikke at kunne nyttiggjøre en saa be
tydelig kapital, udbad Bøhmer sig en audiens hos Marie
Antoinette. Han kastede sig paa knæ for hende, græd og
bønfaldt hende om at kjøbe halsbaandet.
„Madame," raabte han, „jeg er en ødelagt mand; jeg er
vanæret, hvis De ikke kjøber det! Jeg kan ikke overleve en
saadan ulykke. Herfrå løber jeg og styrter mig i våndet."
„Reis Dem, Bøhmer," svarede dronningen strengt. ,Jeg
har aldeles ikke anmodet Dem om at forfærdige dette smykke.
Kongen vilde have foræret mig det, men jeg vilde ikke. Tal
aldrig mere til mig derom! Tag diamanterne ud og søg at
sælge dem enkeltvis; gaa ikke hen at drukne Dem!"
Hendes lille datter var tilstede, og Marie Antoinette til
føiede:
„Jeg er meget vred over, at De opfører en saadan scene
lærvær af mit barn. Tillad Dem aldrig noget lignende! Gaa!"
Bøhmer trak sig tilbage, og man saa ham ikke paa længe
i Versailles.
Men ogsaa han hørte tale om den fortrolighed, der, ifølge
forlydende, herskede mellem Marie Antoinette og grevinde de
la Motte. Han opsøgte sidstnævnte og bad hende om at gjøre
sin indflydelse gjældende for at overtale hendes majestæt til
alligevel at kjøbe det kostbare halsbaand.
Grevinden bad om at maatte faa se smykket, som juve
leren faa dage efter bragte med.
Hun gav foreløbig ingen løfter; og Bøhmer begyndte at
frygte, at dette sidste skridt havde været ligesaa unyttigt som
de tidligere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
