Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Sammenkomsten i haven foregik, som fortalt; men Olivia
glemte i forvirringen at overrække brevet, som hun holdt i
haanden.
Hun fjernede sig hurtig, tilfreds over at have kunnet gjøre
dronningen en tjeneste og over samtidig at have moret sig
saa godt. Resten af natten tilbragte hun i muntert selskab
i et nærliggende vertshus; hun synes senere ikke at have
ofret mange tanker paa den komedie, hvori hun havde spillet
med.
Grevinde de la Motte’s arbeidstid var endt; hun kunde
endelig plukke frugten af sin møie.
En maaned efter det hemmelighedsfulde stevnemøde mod
tog kardinalen et brev fra Marie Antoinette, hvori hun ud
talte ønsket om 60,000 francs, som hun agtede at fordele i
velgjørende øiemed.
Dronningens ønske var en befaling for ham. Han gav pen
gene til fru de la Motte, det sædvanlige sendebud, der var i
besiddelse af hans usvækkede tillid.
Istedetfor de lovede 15,000 francs bragte grevinden 4,000
francs til frøken Oliva med forsikringen om, at hun havde
udført sit hverv til tilfredshed for hendes majestæt. Den øv
rige, langt større del af summen benyttedes til familien de
la Motte’s underhold.
Tre maaneder efter var den foregivne dronning paanyt i
pengeforlegenhed. Hun bad denne gang om 100,000 francs,
og kardinalen betalte igjen uden tøven. Familien la Motte
begyndte at leve paa stormands vis; de leiede flere nye tje
nere, kjøbte heste og vogne. Rygtet om det venskabsforhold,
hvori grevinden stod til hendes majestæt, bredte sig til alle
kanter.
Vi kommer nu til historiens anden del:
Hofjuvelererne Bøhmer og Bassange havde forfærdiget et
halsbaand, som var sammensat af diamanter, hvis værdi løb
op til 1,600,000 francs.
Guldsmedene ventede ikke at faa det solgt til andre end
til kongelige personer. Marie Antoinettes smag for egte stene
var bekjendt; og de haabede, at hun vilde kjøbe det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>