Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
Frankrige havde som én mand kastet sig over „østerriger
inden".
I de dage, der gik forud for rigsforsamlingens aabning, havde
veiene mellem Versailles og Trianon været fulde af fodgjæn
gere. Man havde mødt advokater, præster og borgere, folke
repræsentanter, der i sine afsidesliggende kroge gjennem
smædeviserne havde hørt tale om dronningens Trianon.
De vilde se alt derinde, og alt vilde de vide besked om.
De udspurgte tjenerne med hensyn til kongens formentlige
drikfældighed; og det var ikke muligt at faa dem rokkede
fra troen paa, at dronningen førte et ryggesløst liv.
De rygter, der summede om Marie Antoinettes navn, var
sammensatte af de mest forskjellige historier: Man gjenfandt
dele af de gamle prinsessers skjændeprækener, af grevinde
de la Mottes bagvaskelser, af greven af Provences misunde
lige udtalelser. Josef den anden uden at ville det og Karl af
Artois uden at vide det, ja, baade fyrster og kammertjenere
havde nedsat hende i almenhedens øine. Seiv havde hun
endelig ved sin letsindighed, sine fjær og diamanter, sin spille
syge, sin ødselhed og sin grevinde Polignac medvirket til
sin egen undergang.
Den usædelige hertug af Orleans sønnesøn af Ludvig
den femtendes formynder havde under den tiltagende
gjæring i landet begyndt at opponere mod hoffet for at frem
me sine egennyttige hensigter; ved at erklære sig for dron
ningens fiende havde han opnaaet popularitet.
Orléans’ernes „Palais Royal" var et mødested for sammen
sværgelser; thi ifølge familiens gamle forrettigheder kunde
politiet ikke trænge ind i dette hus.
De bagvaskelser, som lagde grundstenen til Marie An
toinettes skafot, udsprang hyppig fra „Palais Royal" og fandt
altid et velvilligt ekko bag dets mure. I Orléans’ernes slots
gaard blev stormen paa Bastillen besluttet; det var ogsaa
der, at man forberedte den tyvende juni og den tiende au
gust.
Hertugen af Orleans tidligere hertug af Chartres
havde i ung alder egtet hertugen af Penthiévre’s datter, der
var opfyldt af kjærlighed til den smukke mand, om hvis
usædelige liv hun ingenlunde var uvidende. Prinsen, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
