Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
var langt mere indtaget i hertugindens formue end i hendes
dyder, var traadt ind i egteskabet uden kjærlighed.
Sanselige glæder havde fyldt hans liv, inden han blev gift.
Som egtemand fortsatte han sine utilladelige forbindelsen
Han aabnede paa vidt gab sit hus for kvinder og mænd af
de sletteste sæder og foranstaltede vilde orgier med dem;
han ødelagde moralsk og fysisk sin svoger, prinsen af Lam
balle, der, om han havde levet, vilde være bleven den eneste
arving til sin faders høitansete navn og umaadelige godser.
Ved Marie Antoinettes ankomst til Frankrige havde Pen
thiévre’s svigerson begyndt med paa en paafaldende maade
at gjøre kur til den unge kronprinsesse, som med frimo
dighed havde nærmet sig ham; skjønt MariaTheresia havde
udpeget ham som en lidet paalidelig ven, havde hendes dat
ter ikke tåget i betænkning at overøse ham med den vel
vilje, som hun havde i beredskab for alle.
Medlemmerne af huset Bourbon havde gjennem genera
tioner betragtet Orleans’erne med skjeve blikke. I tilfælde
af, at Ludvig den fjortendes efterkommere døde, var prin
serne af Orleans arveberettigede til tronen. Denne arvefølge
havde vakt Ludvig den femtendes mistillid til dem; da den
gamle hertug havde meddelt ham, at hans søn ønskede at
egte hertugen af Penthiévre’s datter og udbedt sig kongens
samtykke, havde han svaret:
„Det behager mig ikke, at en prins, der hører til familiens
yngre linie, bliver meget rigere end mine børnebørn; der
ved kan der opstaa et uheldigt forhold. Men da tronen i lige
linje er sikret ved mine tre sønnesønner, vil jeg alligevel
ikke modsætte mig forbindelsen!"
Ludvig den femtendes søn havde opdraget sine børn i den
for Orléans’erne fornærmelige tro, at de ikke vilde sky no
get middel, end ikke forbrydelsen, for at jevne sin vei til
tronen. Denne anskuelse, der tidlig havde fæstet rod hos
Ludvig den sekstende, beherskede ham under hele den store
revolution. Men længe før revolutionen brød ud, følte han
sig frastødt af den unge hertug; og han saa med sorg, at
greven af Artois sluttede sig til ham.
Skjønt Marie Antoinette først havde modtaget hertugen
som ven, behandlede ogsaa hun ham senere som en freds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
