Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
ansvarlig for hofpartiets skumle planer. Og allerede paa dette
tidspunkt opkom der rygter om, at hun og svogeren drev
hemmelige underhandlinger med fremmede magters regenten
Rygterne var grundløse; hendes tillid til greven af Artois
var bleven afløst af mistro. Hendes politiske stilling i hine
dage karakteriseres bedst ved følgende ytring af hendes bro
der, keiser Josef:
„Hun har tåget det eneste parti, der sømmer sig for hende :
Hun lever i høi grad tilbagetrukket, udelukkende beskjeftiget
med sine børn."
Men hådet mod hende havde længe været saa mægtigt,
at det ikke længer kunde bringes til taushed.
Store omveltninger vilde uden tvivl indtræffe; en strøm
af begivenheder vilde snart knuse hjerter og forandre men
neskeskjebnen Endnu vovede man vel ikke ligefrem at an
gribe dronningens person; men hendes venner var ikke længer
sikre paa at beholde livet.
Raabene paa, at familien Polignac skulde ofres snig
myrdes eller dræbes paa offentlig gade hørtes og gjen
toges uden sky. Ytringer derom trængte lige til tronens fod.
Dronningens kammerfrue, fru Campan, fortæller, at hun en
dag hørte en forklædt mandsperson sige til en tilsløret dame:
„Hertuginden er endnu i Versailles. Hun er lig muldvar
pen, som arbeider i det skjulte. Men vi skal nok faa fat paa
hende!"
Marie Antoinette havde længe vidst, med hvilke blikke
man betragtede fru Polignac. Truslerne kunde under tidens
forhold snart blive til blodig virkelighed. Hun glemte sin
egen fare for at tænke paa sine venners og greb seiv ini
tiativet til at faa familien Polignac bragt i ly for folkets
raseri.
Den sekstende juli om aftenen efter Bastillens fald lod
hun hertuginden kalde til sig. Hun talte alene med hende,
aabenbarede sin ængstelse for hende og bad hende om at
reise samme nat.
„Idet man angriber dig, er det mig, som man efterstræ
ber," sagde hun til hende. „Jeg frygter det værste. Reis!
Vent ikke, indtil man forlanger af mig, at du skal fjernes."
Marie Antoinette stod ved afgrundens rand; maaske tænkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
