Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
toget, saa de var skjulte; og ved ankomsten til Versailles
havde han bedt kvinderne om at istemme Henrik den fjer
des sang.
„Vi kommer," udtalte han i forsamlingen, „for at forlange
brød samt for at fordre, at de gardister, som har haanet
kokarden, maa blive straffede. Vi er gode fedrelandsvenner."
Nogle medlemmer af rigsforsamlingen forsøgte venlige ord,
andre forsøgte trusler. En geistlig rakte en afkvinderne sin haand
til kys; men hun stødte den foragtelig bort, idet hun sagde:
VERSAILLES
„Jeg er ikke skabt til at kysse en hunds pote! 1’
En rigsdagsmand foreslog, at man skulde gaa til kongen
og skildre for ham de sørgelige tilstande i Paris. Forslaget
vandt bifald; og snart befandt en ny deputation sig paa vei
til det kongelige slot.
Derinde var alt i den største forvirring. Kongen, der havde
været paa jagt, men som var bleven kaldt tilbage til slottet,
gik raadvild op og ned. De mest modstridende befalinger
blev givne, modtagne og tagne tilbage igjen. Snart tilraadede
man flugt; snart vilde man blive i Versailles; snart vilde man
reise til Paris.
Dronningen var den eneste, som bevarede sin ro og sin
fatning.
„Jeg ved, at man er kommen for at forlange mit hoved,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
