- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
38

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
„Luk op! I himlens navn, luk op!" bønfaldt Marie Antoi
nette atter.
Endelig aabnede en tjener.
Kongen, som ligeledes var bleven vækket af larmen, havde
seet mængden paa slotspladsen; han havde opdaget, at man
stimlede sammen ved den dør, der førte ind til dronningens
værelser.
Gjennem den hemmelige trappe, der forbandt hans sove
kammer med hendes, var han ilet ned til hende, medens hun
var paa vei til ham. Han vendte hurtig om ved efterretnin
gen om, at hun havde skyndt sig til hans værelse, og han
kom did faa minutter efter hende.
Næsten i samme øieblik kom prinsesse Elisabeth og konge
børnene. Dronningen kastede sig over dem, bedækkede dem
med kys, badede dem med sine taarer, kvalte dem næsten
med kjærtegn. Kronprinsen græd og klamrede sig til hendes
kjole; prinsesse Marie Therese trykkede sig hulkende ind til
moderen.
Under rasende raab blev mængden ved med at stuve sig
sammen udenfor slottet og i marmorsalen. Flere livgardister
blev dræbte. De to dørvogteres hoveder huggedes af og før
tes i triumf rundt pladsen.
Greven af Provence og hans gemalinde, kongens tanter,
tjenerskab og hofstat samledes efterhaanden.
Ludvig holdt ministerraad. Dronningen stod for sig seiv
i en vindusfordybning. Med øine, der var røde af graad,
med et forunderlig spøgelseagtigt ansigt stirrede hun frem
for sig. Mængden saa hende ikke, men hun hørte deres trus
ler og skrig.
Lafayette havde endelig faaet høre allarmen. Han samlede
sine folk, som lovede at ofre liv og blod for kongen; og ved
hjælp af dem jagede han folket ud af slottet.
Hoffet, som saa sig frelst ved ham, overøste ham med
taksigelser ved hans tilsynekomst.
Greven af Provence rakte begge sine hænder ud mod ham..
„De har frelst os allesammen!" raabte prinsesse Adelaide,
idet hun kyssede ham.
Kun Marie Antoinette takkede ham ikke. Hun vendte sig
mod fru Necker og sagde under hede taarer:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free