Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
„Man vil tvinge kongen og mig til at begive os til Paris;
og man vil bære vore livgardisters hoveder paa spyd i spid
sen for det tog, som fører os til hovedstaden."
Masserne, der var jagede ud af slottet, forsamlede sig under
vinduerne.
„Til Paris!" raabte man. „Vi vil have dem med os til
Paris! Vi drager ikke afsted uden dem!"
„Vi vil se kongen," raabte andre; „han skal vise sig!"
Ludvig traadte frem paa altanen ledsaget af Lafayette.
„Han vil vort vel, og vi liker ham igrunden," sagde nogle
grupper, idet de betragtede ham. „Men det er hans hustru,
som behersker ham; det er hende, som er skyld i vore
ulykker."
Nye skrig fra gaardsrummet og slotspladsen lød op i væ
relserne.
„Dronningen!" brølede folket. „Vi vil se hende!"
Marie Antoinette gjorde som sin moder hin mindeværdige
dag i Pressburg: hun tog kronprinsen i sine arme, sin datter
ved haanden og viste sig.
Men modtagelsen stod i grei modsætning til den hyldest,
som var bleven keiserinde Maria Theresia til del af Ungarns
mænd. Intet: „Vi vil dø for vor dronning!" hørtes af det
franske folk.
„ Ingen børn!" skreg man op til hende. Man slyngede for
nærmelser ud mod hende og mod familien Polignac. Enkelte
bifaldsraab overdøvedes af raabene:
„Folket leve! Leve hertugen af Orleans!"
Marie Antoinette trak sig skyndsomt tilbage med sine børn.
Men atter lød det op til hende:
„Vi vil have dronningen ud paa altanen, dronningen
alene!"
„Madame," sagde Lafayette, „folket forlanger at se Dem."
„Hr. general," svarede hun, „kan De virkelig forlange, at
jeg skal gaa derud alene? Ser De da ikke de truende tegn,
der gjøres op til mig? Hører De ikke truslerne mod mig?"
Generalen fastholdt sit forlangende.
„Nuvel," sagde dronningen, „jeg gaar derud, seiv om det
er døden!"
Hun holdt sine: børn tilbage. Alene, med hænderne fol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
