- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid 1750-1836 /
46

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Før kvinderne gik bort, pleiede de at forlange en erin
dring; og Marie Antoinette uddelte blomster til dem.
„Det er umuligt," skrev prinsesse Elisabeth, „at lægge mere
ynde og mod for dagen, end dronningen har gjort i denne tid."
Kongedømmet var ikke længer andet end et legetøi; man
morede sig med det, før man brød det istykker.
Paris’s borgerraad bad dronningen om at vise sig i theatret,
hvor folket tørstede efter at se hende.
,Jeg formaar ikke saa hurtig i forlystelser at udslette erin
dringen om vort indtog i Paris," svarede hun.
Mellem den Marie Antoinette, der graableg og stille gik om
i Tuileriernes slot, og den Marie Antoinette, der havde spillet
komedie i Trianon, laa der en verden. En dump fortvivlelse
var kommen over hende efter hin rædselsfulde morgen i
Versailles. Erindringen om de tragiske scener før kongefa
miliens bortførelse forgiftede hver time af hendes liv og ble
gede hendes skjønhed synlig.
„Le Chåtelet" en domstol, udrustet med overordentlig
retsmyndighed optog forhør i anledning af urolighederne
den femte og sjette oktober. Indkaldte vidner berettede om
de fornærmelser, der var bleven udtalte mod kongehuset og
især mod dronningen. Man bad Marie Antoinette om at virke
med til de skyldiges afstraffelse ved at fortælle, hvad hun
havde hørt og erindrede.
,Jeg har seet alt; jeg vidste alt og har glemt alt," svarede
hun.
Komiteen trængte sterkere ind paa hende. Hun tilføiede:
„Jeg vil aldrig optræde som anklager mod kongens under-
saatter."
Mange rygter var i omløb vedrørende de uhyggelige dage
i Versailles. Mistanken for delagtighed i oprøret hvilede
skjønt med urette saavel paa hertugen af Orleans som
paa Mirabeau.
Hertuginden af Orleans, som var bleven skilt fra sin mand,
var fortvivlet, da hun hørte, at hans navn var blandet ind i
sagen. Hun ilede til dronningen, aabnede sit hjerte for hende
og bad hende om ikke at negte hende sin vedblivende be
vaagenhed.
Hertuginden havde ingen del i de forfølgelser, hvormed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:58:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free