Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
dem som dine; og du er indesluttet i deres bønner som i
deres hjerter."
Nederst paa siden har prinsesse Marie Therese skrevet:
„Madame! Jeg vil aldrig glemme Dem!
Deres kusine
Marie Therese."
Navnlig efter hertugen af Normandiets fødsel synes Marie
Antoinettes halvt udslukte venskab atter kraftig at være blus
set op.
„Tro aldrig," skrev hun dengang til prinsessen, „at det
vilde være muligt for mig at lade være at elske dig! Det er
en vane, som mit hjerte treenger."
„Kom og besøg mig," skrev hun til hende, efter at hen
des yngste datter var død. „Vi vil græde sammen over min
stakkels Hile engels bortgang. Mit hjerte trænger al den trøst,
som din kjærlighed kan skjenke."
Medens rædselsbegivenhederne havde fundet sted i Ver
sailles, havde prinsessen af Lamballe sammen med hertug
inden af Orleans tilbragt nogle rolige og hyggelige dage paa
slottet Eu hos hertugen af Penthiévre.
Den syvende oktober klokken ni om aftenen ankom en
kurer bedækket med støv og ridende en hest, som var nær
ved at styrte. Han bragte den første efterretning om, at den
kongelige familie befandt sig i Tuilerierne, tilligemed nogle
enkeltheder om hvad der de foregaaende dage var foregaaet
i Versailles.
Det venskab, der næsten havde været brudt fra dronnin
gens side, havde fra prinsesse Lamballes side stedse været
lige sterkt og varmt. Hun var neppe kommen sig efter den
første bestyrtelse over at se de mørke varsler om revolution
forvandlede til virkelighed, før hun fattede en modig beslut
ning: de farer, som Marie Antoinette havde gjennemlevet,
drev hende tilbage til det hof, hvor det fra nu af blev far
ligt at være. I lykken havde hun maattet trække sig tilbage.
Hun havde ønsket at faa lov til at være den næstførste i
dronningens venskab; men man havde negtet hende denne
gunst. Saasnart stormen brød løs, ilede hun til farens og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
