Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN 225
hengivenhedens post; hun blev Marie Antoinettes ulykkes
kamerat.
I den mørke nat forlod hun sin svigerfaders rolige hjem
for uopholdelig at reise til Paris, hvor hun ankom aftenen
den ottende oktober. Tjenerskabet saa en tilsløret dame stige
ud af vognen. To kvindeskikkelser omfavnede hinanden. Man
hørte krampagtig hulken og stille graad; det var prinsessen
af Lamballe, som var kommen tilbage til hoffet.
Først efter stor møie opnaaede hun kongens tilladelse til
at indtræde i sin gamle stilling som intendantinde. Ludvigs
oprigtige hengivenhed for hende foranledigede ham til at
raade hende til at fjerne sig.
Marie Antoinette var altfor glad over at se hende igjen,
altfor ængstelig for at miste hende til i den første tid at give
udtryk for nogensomhelst betænkelighed. I sin forladthed
trængte hun en kjærlig sjæl. Og da prinsessen for en kort
tid atter vendte hjem til sin svigerfader, skrev hun breve
fulde af længsel og af ømme bebreidelser til prinsessen, fordi
denne ikke tog tilstrækkelig hensyn til sin helbred.
„Du vil ikke pleie dig, det gjør mig saa ondt," skrev hun
den syvende november 1789. „Hør, min kjære Lamballe,
jeg bliver alligevel vred paa dig!— Min helbred er temme
lig god og mine børns helbred er udmerket; de er næsten
altid om mig og beskjeftiger mig meget. Kronprinsen er bleven
lettere at behandle, han er ikke mere saa heftig. Min datter
er meget kjærlig; den stakkels Hile længter efter at se dig
igjen . . . Jeg er meget bedrøvet over begivenhederne, skjønt
de synes at tåge en vending til det bedre. Men man tør ikke
smigre sig med noget; seiv hos mine venner opdager jeg
intet uden karakterer, som mangler fasthed, og som ikke
forstaar at holde stand ligeoverfor de mindste voldsomheder
fra de ildesindedes side. "
„ Kronprinsen har spurgt flere gange efter dig for at plante
i hans have," skrev hun en anden dag. „Hans karakter har
forbedret sig meget og giver haab om, at hans udbrud af
heftighed vil rette sig. Han tilbeder mig, og jeg elsker ham
til vanvid. "
Havde dronningen end forudseet noget af det, som var
Clara Tschudi: Marie Antoinette II 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
