Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
føiede beskyldninger, at ministrene med Necker i spidsen
tilraadede kongen at gjøre et offentligt skridt, der kunde vise,
-at han havde forsonet sig med de nye tilstande.
Den fjerde februar (1790) blev rigsforsamlingens præsi
dent underrettet om, at Ludvig agtede at indfinde sig i for
samlingen og ønskede at modtages uden ceremonier.
Et rødt fløielsteppe, broderet med hvide liljer, kastedes i
hast over præsidentens stol, medens denne blev staaende
opreist ved siden af samme.
Klokken et traadte kongen ind; han var klædt uden pragt
og kom uden følge. Forsamlingen reiste sig og hilste ham.
Masser af tilhørere styrtede ind og fyldte galerierne; de
ventede i spænding paa, hvad Ludvig vilde sige.
Øieblikket varvigtigt. Monarken følte, at denne gang vilde
et nederlag gjælde dobbelt.
I en tale, som var redigeret af Necker, erindrede han om
de uroligheder, som havde hjemsøgt hans rige. Han ønskede,
sagde han, at træde i nærmere forbindelse med folkets re
præsentanter netop nu, da man havde forelagt ham beslut
ninger, der vilde lede til landets omorganisation. Han vilde
af al magt virke hen til at bringe denne nye organisation til
et heldigt udfald. Hvert forsøg i modsat retning vilde han
betragte som strafbart, og han vilde bekjæmpe det med alle
de midler, som stod til hans raadighed. Endelig erindrede
han om de offere, som han havde bragt, og han opfordrede
alle, der havde lidt tab, til at efterligne hans resignation og
til at trøste sig ved forventningen om de goder, som en ny
regjeringsform lovede landet.
„I overensstemmelse med dronningen, som deler mine
følelser," vedblev han, „vil jeg tidlig uddanne min søns aand
og hjerte for de nye forhold, som omstændighederne har kaldt
frem. I, som ved saa mange midler kan virke paa
folket, som man vildleder, oplys det med hensyn til dets
sande interesser, dette folk, som er mig saa kjært, og om
hvis hengivenhed man give mig forsikring, nåar man vil trøste
mig i mine bekymringer!"
Talen modtoges med jubel og bevægelse. Forsamlingen
takkede kongen med en strøm af gode ønsker. Umaadelige
menneskemasser ledsagede ham tilbage til slottet. Man be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
