- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
71

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

247
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
I denne lille have opdrættede kronprinsen kaniner og sen
der. Her dyrkede han sine blomster; her legede han, her
arbeidede han utvungent og frit.
Medens lidenskaberne rasede i nationalforsamlingen og i
Paris’s gader, fulgte han med levende opmerksomhed sine
blomster; han udsøgte de smukkeste for at sætte dem sam
men i buketter til sin moder.
Hver morgen gik han ind til hende og lagde blomsterne
paa hendes seng. Han skjulte sig bag sengomhænget; nåar
Marie Antoinette vaagnede og saa buketten, pleiede hun at
sige:
„Min lille gut er nok ikke langt borte!"
Hofdamerne forsøgte at indprente Karl Ludvig, at man i
slottet havde gartnere nok, og at dronningen havde nok af
blomster.
„Alle blomster gjør hende ikke samme glæde, som de,
som jeg plukker til hende," svarede barnet.
Han bestræbte sig altid for at gjøre sin moder glæde; han
var lykkelig, nåar hun smilte, og nåar hun græd, led han
med hende uden at forståa hendes taarer.
En dag hørte han en af hofdamerne sige om en veninde:
„Hun er lykkelig som en dronning!"
„Du taler nok ikke om min moder nu," ytrede Karl Lud
vig; „thi min moder græder bestandig."
Naar han havde været flittig i læretimerne, fulgte Marie
Antoinette ham hen til hans legetøi eller til hans lille have.
Hun morede sig med at se ham løbe foran sig gjennem
parkens alléer, og hun ordnede de blomster, som han pluk
kede.
„Det var umuligt" siger fru de Tourzel „at se et
barn, der var mere indtagende, mere intelligent, eller som
udtrykte sig med mere ynde."
Han greb anledningerne til at sige behagelige ting til sine
omgivelser. En dag, da hans læretimer nogle uger havde
været afbrudte, sad Marie Antoinette inde, medens abbeden
underviste ham.
„Dersom jeg ikke husker feil," sagde hans lærer, „talte
jeg i sidste undervisningstime om positiv, comparativ og su
perlativ. Det har De naturligvis glemt!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free