Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
„De tåger feil," svarede prinsen, „jeg husker det altsam
men. Det er positiv, nåar jeg siger: min lærer, abbeden,
er en god lærer. Det er comparativ, nåar jeg siger: min læ
rer, abbeden, er bedre end andre lærere. Superlativ," ved
blev han, idet han saa hen paa dronningen, „det er, nåar
jeg siger: min moder er den bedste af alle mødre!"
Hundreder af elskværdige smaatræk er opbevarede om
dette barn. Baronesse Oberkirch fortæller følgende:
En dag havde Karl Ludvig bavt lyst til at kjøbe et lege
tøi; men man havde negtet ham det paa grund af dets høie
pris.
„Naar jeg beder min aftenbøn." sagde han, „vil jeg til
føie et lidet ord til Vorherre, om han ikke vil være saa inder
lig snil at skjenke mig rigdom."
Den gamle tjener, som klædte ham af, fandt det paa sin
plads at give ham en tilrettevisning.
„Det er ikke rigdom, som Deres kongelige høihed maa
bede Gud om, men visdom," sagde han.
„Min kjære Josef," svarede prinsen, „naar jeg alligevel
er ifærd med at bede til Gud, kan jeg godt bede ham om
begge dele!"
Da Bailly en dag traadte ind i hofsalen, løb han hen til
ham og spurgte:
„Hr. Bailly! Hvad er det, man vil gjøre mod papa og
mama? Alle græder hos os!"
En anden dag var Bertrand de Molleville hos dronningen.
Kronprinsen hoppede rundt i værelset syngende og legende
med en træsabel. Man kom for at hente ham til aftensmaal
tidet. I to sprang var han ude af døren.
Dronningen kaldte ham tilbage.
„Min søn," sagde hun, „du gaar uden at bukke for hr.
Bertrand."
„Mama," svarede kronprinsen, der vedblev at hoppe, „det
er fordi jeg godt ved, at hr. Bertrand er en af vore venner.
Godaften, hr. Bertrand!"
„Ikke sandt, det er et elskværdigt barn," sagde Marie An
toinette. „Han er lykkelig ved endnu at være saa ung. Han
føler ikke, hvad vi lider; og hans munterhed bereder os
glæde."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
