Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
modsatte sig hans reise mente han desuden saa vilde
general Bouillé visselig snart indfinde sig og vide at drive
den igjennem.
Efterretningen om, at man havde stanset en vogn og ført
dem, der sad i den, til Sauce’s hus, kaldte i løbet af natten
sværme af bevæbnede bønder fra omegnen ind til Varennes.
Klokkerne fra taarnet blev ved at lyde. Trommerne hvirv
ledegjennem de ellers saa stille gader. Ophidsede mennesker
ilede afsted og samlede sig foran borgermesterens dør.
Sauce traadte atter ind til kongeparret. Efter hvad folket
paastod sagde han til Ludvig nød han den ære at se
kongen og hans familie i sit hus; han tilføiede, at borger
raadet netop forhandlede om, hvorvidt man turde tillade deres
videre flugt.
Efter nogle øieblikkes tøven erklærede Ludvig, at man tog
feil i byen, at han var en simpel borger, og at han ønskede
at fortsætte sin vei saa hurtigt som muligt.
Ophidset af mængden slog Sauce om i en anden tone. Han
bebreidede kongen heftig, at han flygtede fra sit folk for at
mødes med landets hender.
Kongen stammede, blev ved med at fornegte sig seiv og
lod, som om han intet forstod af det hele.
Sauce blev hedere og hedere. Dronningen var i begyn
delsen bleven staaende übevægelig uden at sige et ord. Men
denne ordveksel mellem en landsby-borger og en konge, der
ikke vilde vedkjende sig at være det, drev skamrødmen op
i hendes kinder.
„ Dersom De kjender kongen, saa vis ham agtelse," skreg
hun heftig. Hendes stemme dirrede af kvalte taarer og bit
terhed.
Sauce forstummede. Marie Antoinettes lynende blik havde
pludselig stanset hans ordstrøm.
Flere mennesker trængte ind; Ludvig fattede sig og gjen
fandt sin værdighed.
„Ja, jeg er eders konge," sagde han. „Der er dronningen
og den kongelige familie! Stillet midt i hovedstaden, midt
mellem dolke og bajonettet, kommer jeg for at søge den fri
hed og fred, I alle nyder, her, i mine tro undersaatters skjød.
Jeg og min familie kan ikke leve i Paris uden at dø der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
