Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN 287
Jeg kommer for at leve blandt eder, i mine børns midte, som
jeg ikke vil forlade!"
Han fortalte om de bekymringer, forvildelser og uordener,
som havde drevet ham afsted, om sit ønske om at naa Mont
médy for langt fra hovedstadens tummel at fuldbyrde en
forfatning, ved hvilken folkets interesser kunde mødes med
kongehusets. Han tilføiede, at han vilde søge folkets sande
vel, at han vilde styrke friheden istedetfor at nedbryde den.
Kongen var rørt; han havde talt med en iver, der ellers
var ham fremmed. Opløst i smerte omfavnede han Sauce
og bønfaldt ham om at frelse hans gemalinde og hans børn.
Medlidenheden syntes et øieblik at skulle faa overhaand
over de omstaaende.
Sauce’s aldrende bedstemoder traadte ind og bad om til
ladelse til at kysse kongebørnenes hænder. Graaden sad
dronningen i halsen; den stansede næsten hendes aandedrag.
Den gamle kone knælede, nedbad himlens velsignelse over
hendes børn og vædede hendes hænder med sine taarer.
„De er moder, frue," sagde Marie Antoinette til Sauce’s
hustru. „Sæt Dem i mit sted. Et ord af Dem kan give os
friheden tilbage."
„Deres majestæt," svarede konen med en haardhed, hvorj
under hun søgte at skjule sin bevægelse, „vel elsker jeg
min konge; men jeg elsker ogsaa min mand. Det er ham,
som jeg først og fremmest maa tænke paa! Han er ansvar
lig for det, som sker."
Time efter time slæbte sig hen af den uhyggelige, ende
løse nat. Fuldt paaklædt havde man lagt kronprinsen paa en
uopredt seng, hvor han sov trygt. Prinsesserne Elisabeth og
Marie Therese samt fru de Tourzel havde søgt hvile paa
nogle vareballer i et hjørne af værelset.
Kongen maalte gulvet med sine vaklende, übestemte trin.
Han rokkede fra dronningen hen til prinsesse Elisabeth og
mumlede uafladelig, at han haabede, at Bouillé kom snart.
Dagen gryede; men hjælpen udeblev.
Folkebevægelsen voksede. Man forlangte at se kongen og
dronningen.
Ludvig gik til vinduet. De fleste af landsbyboerne havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
