Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
paalagt ham. I Clermont havde han truffet Bayon, officer i
nationalgarden, der tre timer før ham havde modtaget en
lignende ordre af borgermesteren Bailly. De var sendte afsted
ad den samme vei og gjorde fra nu af reisen sammen.
Bayon traadte først alene ind i det værelse, hvor kongen
befandt sig. Med håar og klæder i uorden og med dybt be
drøvet ansigt styrtede han frem og udstødte forpustet og
afbrudt:
„Sire, De ved man dræber hverandre maaske i Paris
- vore hustruer, vore børn bliver maaske myrdede.
De maa ikke reise videre. Sire, statens interesser!
Ja, Sire, vore hustruer vore børn "
Ved disse ord tog dronningen ham ved haanden med en
energisk bevægelse og viste ham kronprinsen, der fremdeles
laa og sov paa den uredte seng.
„Er jeg maaske ikke ogsaa moder?" spurgte hun.
„Hvad vil De egentlig?" spurgte kongen.
„Sire, en befaling fra rigsforsamlingen —"
„Hvor er den?"
„Min kamerat har den."
Idet han sagde dette, aabnede han døren til næste værelse,
der var i fuldstændig uorden. Romoeuf stod lænet til vin
duet; taarer rullede ned ad hans kinder.
Han traadte frem med øinene fæstede paa jorden og hol
dende papiret i haanden. Dronningen gjenkjendte ham med
overraskelse som en mand, til hvem hun havde næret tillid;
hans tilsynekomst gav hendes forhaabninger det sidste stød.
„De her, Romoeuf," udbrød hun bittert. „Vælger De et
saadant middel til at gjøre Deres navn bekjendt?"
Romoeuf tilkastede hende et smerteligt, bebreidende blik;
hans haab havde været at komme for sent.
„Der findes ikke længer nogen konge i Frankrige," sagde
Ludvig efter at have gjennemlæst den ordre, som adjutanten
havde rakt ham.
Marie Antoinette greb papiret og læste det.
„De uforskammede," raabte hun, idet hun slåp det. Det
faldt ned paa sengen, hvor kongesønnen hvilede.
Medgangen havde endnu ikke lært denne faldne storhed
selvbeherskelsens vanskelige kunst. Heftigheden brusede op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
