Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
’ MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
Pétion havde hørt tale om prinsesse Elisabeths gudfryg
tighed; tiltrods herfor henvendte han atter og atter letfærdig
tale til hende.
Hun lod i begyndelsen, som om hun ikke forstod hans
ord. Men da han begyndte at spotte Gud, svarede hun ham
med megen kraft; og en ordstrid udviklede sig mellem dem
om religionen.
En karafel med vand og et glas var stillet ved siden af
Elisabeth. Pétion var tørstig. Uden de former, som er bru
gelige, seiv mellem jevnlige, forlangte han bydende glasset
af prinsesssen; han lod hende skjenke i for sig uden saa
meget som at sige hende tak.
Dronningen bød de to kommissærer fuglevildt, frugt og
nogle andre forfriskninger, som hun havde i vognen.
„Madame," sagde Barnave, „vi tør kun bebyrde Deres
majestæt med vort politiske hverv, ingenlunde med vore le
gemlige fornødenheder."
Pétion var mindre fintfølende; han spiste af alt, hvad dron
ningen bød ham, og kastede frugtskaller og fugleben saa
übehændig ud af vinduet, at de streifede kongens kind.
Kronprinsens livlighed plagede ham; han trak den lille i
haaret, saa barnet begyndte at græde.
„Giv mig min søn," sagde Marie Antoinette; „han er ikke
vant til en saadan behandling!"
Barnaves interesse for de kongelige voksede, efter hvert
som han lærte dem at kjende; navnlig begyndte han at føle
respekt for Marie Antoinette.
En præst, som havde nærmet sig vognen, og hvis ansigt
havde udtrykt ærbødighed for fangerne, blev greben af pø
belen, og vilde være bleven dræbt for deres øine, om ikke
Barnave havde strakt sig ud af vognvinduet og havde raabt:
„Franskmænd! Tapre folk! Vil I gjøre eder til et folk af
snigmordere?"
Af frygt for, at han skulde falde ud af vognen, holdt prin
sesse Elisabeth ham fast i frakkeskjødet, medens han talte
til mængden.
Hun, dronningen og kongen var opfyldte af taknemme
lighed for hans handlemaade og nærede fra dette øieblik
agtelse for ham. De havde hørt ham omtale som en ivrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
