Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
„Jeg ser, at De ikke kan sove," sagde han. „Lad os pas
siare sammen; det er bedre end at læse."
Dronningen lod ham høflig forståa, at hun foretrak at være
uforstyrret.
De fleste royalister, som var igjen i landet, var modløse
og misfornøiede med kongen. Trofaste venner, der hidtil ikke
havde villet slaa ind paa den vei, som greven af Artois havde
vist ved at forlade landet, var fornærmede over, at Ludvig
ikke havde skjenket dem sin fortrolighed. De havde ikke for
ladt ham; det var ham, som havde villet forlade dem! Kon
gens flugtforsøg løste det sidste baand, der bandt dem til
den jord, der husede saa mange farer. Emigrationen, som
tidligere havde været almindelig blandt adel og præsteskab,
bredte sig nu endog blandt borgerne. Man oprettede kon
torer i Paris og i de større provinsbyer for at paaskynde den
almindelige flugt. Ophidselsen drev skårer af mænd afsted,
som lod sine hustruer, sine børn og sine eiendele i stikken.
Konstitutionens venner blev grebne af den samme mod
løshed, som havde bemægtiget sig monarkisterne; de kunde
ikke skjule for sig seiv, at Ludvig ved sin flugt havde brudt
sin pagt med folket. Flere medlemmer af rigsforsamlingen
indgav sine afskedsansøgninger. Tre hundrede og femten
deputerede erklærede, at de fra nu af vilde afholde sig fra
at tåge del i raadslagningerne, fraseet de, der omhandlede
kongens person og den kongelige families interesser.
Marquis’en af Bouillé, som ikke havde reddet andet end
sit liv i det ulykkelige flugt-eventyr, sendte fra Luxembourg
et brev til rigsforsamlingen, hvori han tog ansvaret for kon
gens bortreise paa sig alene og udslyngede trusler om at
vende tilbage i spidsen for fremmede krigshære.
Forsamlingen modtog med lattersalver denne skrivelse fra
en feltherre, hvis planer var bleven kuldkastede af en post
mestersøn i en liden by.
Grev Fersen havde lovet i udlandet at arbeide for konge
parrets sag, dersom flugten skulde mislykkes; og han havde
ingenlunde glemt dette løfte.
Den mangeaarige østerrigske gesandt, grev Mercy-Argen
teau, havde forladt Frankrige kort efter revolutionens udbrud;
han havde nu et par aar boet i Brussel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
