- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
133

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

309
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
Fersen opsøgte ham øieblikkelig, men fandt ingen opmun
tring hos Maria Theresias gamle ven.
Mercy var en erfaren politiker. Han kjendte Europas fyr
ster og havde paa nært hold kunnet iagttage de udvandrede
franskmænd; han troede ikke meget paa hjælp hverken fra
den ene eller fra den anden side.
„Mercy ser alting sort," skrev grev Fersen i sin dagbog.
Marie Antoinettes svenske ridder lod sig imidlertid ikke
afskrække.
„Den tillid, hvormed jeg er bleven hædret af kongen og
dronningen af Frankrige," skrev han den tyvende august til
sin fader, „gjør det til pligt for mig ikke at forlade dem, men
at vedblive at arbeide for dem, saa længe, som det er mig
muligt at være dem til nogen tjeneste. Hele verden vilde
dadle mig, dersom jeg optraadte anderledes! Jeg var den
eneste, som blev optagen i deres fortrolighed; jeg kan endnu
være dem til nytte ved mit kjendskab til deres forhold, til
deres hensigter og til tilstandene i Frankrige. Jeg maatte
evig bebreide mig at have bidraget til at bringe dem i den
ulykkelige stilling, hvori de nu befinder sig, dersom jeg ikke
anvendte alle de midler, der staar til min raadighed, for at
drage dem ud af den."
Naar man tænker paa Ludvigs og Marie Antoinettes for
hold i Paris synes det næsten utroligt, at de kunde vedlige
holde forbindelser med sine venner udenfor landet. Den
strenge opsigt, som de maatte taale, indskrænkede sig nem
lig ikke til deres egne personer, den strakte sig til alle de
mennesker, som gik ud eller ind i Tuilerierne.
Men fangen er næsten altid listigere end sin vogter: Inden
hun skiltes fra Fersen, havde dronningen været saa forsigtig
at enes med ham om et chiffer-sprog; faldt brevene mellem
henders hænder, vilde man altsaa umulig kunne forståa deres
indhold.
Man havde desuden andre hjælpekilder; mellem linjerne
i et ligegyldigt brev kunde man skrive vigtige ting med farve
løst blæk, der blev synlig ved at holdes over ilden.
Straks efter sin tilbagekomst til Tuilerierne havde dron
ningen i hast og hemmelighed skrevet til Fersen:
„Vær rolig med hensyn til os. Vi lever!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free