- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
137

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN 313
fra Paris, havde fremkaldt en vild glæde blandt en del af
de udvandrede. Man havde forberedt fester i paavente af, at
et bud skulde melde, at Ludvig var sluppen over grænsen.
Det vilde imidlertid være en stor feiltagelse at mene, at
alle de udvandrede ønskede, at lykkehjulet skulde vende sig
til fordel for Ludvig og Marie Antoinette. De store begiven
heder, som fuldbyrdedes, de voksende farer, som truede med
for altid at opløse de gamle tilstande, førte ikke til enhed i
kampen for kongedømmets sag.
En stor del af emigranterne havde længe været misfor
nøiede med kongen. „Udvandringen tiltager," skrev Marie
Antoinette til sin broder Leopold; „det er en ulykke! Ade
len styrter os i fordærvelse, den overlader alle farer til os.
Vi er nødsagede til at frelse os uden den."
Det lille hof, hvor greven af Artois præsiderede, som var
dannet i Turin og senere flyttet til Koblenz, indesluttede i
manges øine kongemagtens styrke.
Koblenz var Paris i Tyskland; greven af Artois havde
for de emigrerede allerede længe været kongedømmets re
præsentant. Blandt dem, som omgav ham, fandtes der ad
skillige, som ikke lagde skjul paa, at de trods kongen i
Paris betragtede ham som sin egentlige leder. De glæ
dede sig over, at Ludvig og Marie Antoinette var fængslede;
og de viste den taktløshed tydelig at udtrykke sin glæde.
Greven af Provence havde med sin gemalinde forladt den
franske hovedstad samme dag, som kongen og hans nær
meste flygtede ad en anden vei. Han havde været heldigere
end sin broder og havde sluttet sig til greven af Artois i
Koblenz.
Han var mere tilfreds over sin egen undslippen end mis
fornøiet over Ludvigs uheld.
Fersen forelagde ham sine planer til kongens befrielse.
Prinsen hørte rolig paa, hvad greven havde at sige; men
han svarede ham undvigende og blotstillede ingenlunde sine
egne ønsker.
„Vær sikker paa, at han i sit hjerte huser langt mere
personlig ærgjerrighed end hengivenhed for sin broder og
navnlig for mig," skrev Marie Antoinette i begyndelsen af
juli til prinsessen af Lamballe. „Hele hans liv har det været

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free