- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
138

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
hans sorg, at han ikke er født til hersker; og hans iver for
at sætte sig paa den første plads er vokset under vor ulykke,
der har givet ham leilighed til at stille sig i forgrunden."
Greven af Artois modtog Fersen heftig og lidenskabelig.
Han talte om at tugte oprørerne med magt, og han modsatte
sig alle forsøg paa underhandlinger.
Fersen tegner ham i følgende ord:
„Artois snakker uafladelig, hører aldrig paa hvad andre
siger, taler kun om magtanvendelse og siet ikke om under
handlinger, og synes i alle henseender at være sikker paa
sin sag."
I dette midtpunkt for emigranter traf Marie Antoinettes
ven ogsaa familien Polignac, som fra sit forste tilflugtsted
Italien havde begivet sig til Tyskland for at slutte sig
til greven af Artois.
Fersen var indigneret over hertuginden af Polignacs lige
gyldighed for sin kongelige venindes skjebne.
„Fru Polignac," heder det i hans dagbog, „bevarede end
ikke skinnet af nogensomhelst taknemmelighed mod dron
ningen. Hun græd, da hun saa mig, men hendes bevægelse
varede kun kort. Hun talte mere om sig seiv og om sine
egne sager end om sin ulykkelige veninde. Hun sagde tu
sinde ting og deriblandt mange ting, som ingenlunde var
smigrende for den kongelige familie."
Bagtalelsen skaanede ikke den trofaste Fersen; den sven
ske og den spanske gesandt samt mange andre anklagede
ham for ærgjerrighed.
„Man har ret! Jeg var saa ærgjerrig at ville tjene Dem;
og jeg vil hele mit liv være bedrøvet over ikke at have naaet
mit maal," skrev han i den anledning til Marie Antoinette.
„Jeg ønskede at betale en del af den gjæld, som det er mig
saa kjært at staa i ligeoverfor Dem; jeg vilde vise, at man
kan være knyttet til mennesker som Dem uden egennyttige
hensigter. Min optræden forøvrig vilde have vist disse folk,
at dette var min eneste ærgjerrighed, og at æren af at have
kjendt Dem, Madame, var min kjæreste belønning."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free