Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
hendes breve i de lykkelige dage, var mørk og tilsløret nu,
da hun overalt stod ansigt til ansigt med farer og sorg,
Udrustet med Maria Theresias mod uden at være i be
siddelse af sin moders aand, og ved sin opdragelse fuldstæn
dig uforberedt til at optage en diplomatisk kamp, tog hun
feil af veie og midler. Samtidig holdt hun fast ved to for
skjellige sager, der kjæmpede mod hinanden: ved konge
dømmet, der var stedet i fare, og ved det truede land. Hun
forstod ikke eller tilstod ialfald ikke for sig seiv! at
for at frelse det ene, maatte man ofre det andet.
Tilraadet af Barnave skrev hun (den 30te juli 1791) et
brev til keiser Leopold, hvori hun fremholdt nødvendigheden
af et repræsentativt monarki, men erkjendte umuligheden af
en tilbagevenden til det enevældige kongedømme, samt fore
stillede sin broder farerne ved og unytten af en fiendtlig ind
blanden, der vilde saare det franske folks følelser, og som
ikke kunde bære andet end ulykker i sit skjød.
Efter at have optaget Barnave i sin fortrolighed, mente
Marie Antoinette at se en mulighed for, at partierne atter
kunde nærme sig til hverandre.
Det ligger nær at tro, at det var kvinden mere end dron
ningen, som erobrede Barnave og drev ham til at ofre sin
egen sikkerhed for at tjene hoffet. Men hvilke følelser han
end nærede, saa var han ærlig i sine raad og oprigtig i den
støtte, som han ydede Marie Antoinette.
Vigtige begivenheder fandt imidlertid sted; den nye for
fatning blev fuldført, og rigsforsamlingen forelagde den for
kongen. For at give Ludvig anledning til at undersøge den
nøiagtig, tilstod man ham tilsyneladende mere frihed end før.
Kongen og dronningen raadspurgte forskjellige mennesker
med hensyn til forfatningsspørgsmaalet. Kun ganske enkelte
af disse synes helt og holdent at have fraraadet vedtagelsen.
Fyrst Kaunitz, der gjorde sig til tolk for keiser Leopolds
følelser, raadede til at vedtage den. Andre raadede ligeledes
til at stadfæste den, dog under henvisning til forfatningens
mangler.
Grev la Marck lod Mirabeau’s forhenværende sekretær
udarbeide en betænkning, som han forelagde kongen, og som
gik ud paa, at Ludvig burde søge at vinde folkets tillid ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
