Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN 325
forsamlingen sad med hattene paa hovedet, medens monar
ken aflagde eden, syntes topmaalet paa de forhaanelser, som
kongen udsattes for i denne stund.
De bifaldsytringer, som lød, da kongen forlod forsamlingen,
bragte ham ingenlunde til at glemme ydmygelsen.
Da han kom tilbage til slottet, kastede han sig i en stol.
„Ak, min gemalinde!" raabte han til dronningen, „du er
kommen til Frankrige for at se "
Hans stemme kvaltes i taarer.
Marie Antoinette lagde sig paa knæ for ham; hun omfav
nede ham og søgte at trøste ham.
Faa dage efter blev den nye forfatning høitidelig oplæst
paa Mars-marken. Folket trængte sig sammen derude. De
offentlige embedsmænd gav møde. Man omfavnede og lyk
ønskede hverandre; man haabede fred og orden oprettet
paanyt.
Forfatningens fuldbyrdelse var atter et glimt af haab paa
den truende himmel, desværre et kortvarigt glimt!
Enkelte mente, at revolutionen nu var endt. De klogere
og mere klartskuende delte ikke denne fortrøstning. I virke
ligheden lagde ingen sine vaaben ned; og glædesdemonstra
tionerne skuffede ikke den opmerksomme iagttager.
Man illuminerede og gav fester, man sang og dansede.
Klokkerne ringede. Mængden fyldte slotshavens alléer og
feirede støiende rigets nye forfatning; og kongefamilien blev
indbuden til at tåge del i byens fest.
Kongen og dronningen samtykkede i at komme. Ludvig,
Marie Antoinette og kronprinsen kjørte gjennem Paris’s ga
der ledsagede af nationalgarden.
Boulevarderne, Louvre, Tuilerierne straalede i glimrende
belysning. Guirlander var ophængte mellem træerne. Man
legede folkelege, og der blev gratis uddelt mad og vin.
Masserne var saa tætte, at den kongelige vogn maatte kjøre
i skridt.
Kongen og hans familie blev i det store og hele tåget vel
modtaget af sværmen.
Men en mand holdt sig stadig i nærheden.
Hver gang man raabte: „Kongen leve!" skreg han med
høi røst ind i dronningens øre:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
