Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
vel føler det blod, der ruller i mine aarer, skal være for
dømt til at leve mit liv i et saadant aarhundrede og sammen
med saadanne mennesker! Men tro ikke derfor at mit mod
svigter mig. Ikke for mig, men for mit barn vil jeg holde
mig opreist; og jeg vil til det sidste opfylde mit lange og
pinlige hverv.
Jeg ser ikke mere, hvad jeg skriver; farvel!
P. S. Naar De har modtaget kongens tale, meddel mig
da ved tegnsprog, hvad De synss om den.
Marie-Antoinette."
Dagen efter at dette var afsendt, sendte Ludvig til rigs
forsamlingen det ovennævnte brev, hvori han godkjendte
forfatningen og lovede at ville stadfæste den. Endnu haabede
han, at alt kunde gaa godt, dersom han viste taalmodighed
og klogskab.j
Den fjortende september begav han sig til rigsforsamlin
gens sal for at tilsværge den nye forfatning troskab.
Han traadte ind i spidsen for sine ministre, tog plads i en
lænestol ved siden af præsidenten og fremsagde edsformu
laren med høi røst.
Men Paris 1791 var ikke længer det samme som i 1789.
Ved Bastillens fald havde endnu den gamle tid staaet side
om side med den nye. Det gamle franske aristokrati havde i
revolutionens første aar vist glans om end ikke magt; man
havde i begyndelsen hverken afskaffet de gamle navne, vaa
ben eller titler.
Helt anderledes var det i 1791: Aristokratiet og revolu
tionen levede ikke længer ansigt til ansigt. Der herkede ingen
luksus mere og heller ingen rangforskjel. Alle vaabenskjold
var brudte sønder eller overmalede; titler og former var op
hævede, og de gamle hofskikke var afskaffede.
Rigsforsamlingens præsident havde tilkjendegivet, at de
deputerede ikke behøvede at reise sig, saafremt kongen ved
denne leilighed såtte sig ned.
Ludvig bemerkede denne mangel paa ærbødighed og blev
vred over den. Marie Antoinette, som havde plads paa en
tribune sammen med prinsesse Elisabeth og børnene, be
merkede den ligeledes, og blev ikke mindre forbitret. At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
