Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
lighed for at fremkomme med et ord her, om man end nærer
de bedste hensigter af verden. Min søster er i den grad aaben
mundet, omgivet af rænkesmede, og navnlig i den grad be
hersket af sine brødre udenfor, at der ikke er anledning til
at tale sammen, med mindre man vil strides hele dagen.
jeg indser, at ærgjerrigheden hos de folk, som omgiver
Monsieur, vil styrte ham helt og holdent og hindre ham fra
at naa sit maal. I første øieblik troede han, at han var alt, og
at han kunde gjøre, hvad han vilde. Men han vil aldrig kom
me til at spille nogen rolle. Hans broder vil inden alle par
tier ved sin uforanderlige opførsel besidde tillid og fortrin
fremfor ham.
Det er meget uheldigt, at Monsieur ikke straks vendte
tilbage, da vi blev stansede. Han vilde da være optraadt saa
ledes, som han altid havde stillet os i udsigt: han vilde ikke
have forladt os; og han vilde have sparet os for mange be
kymringer og ulykker.
Vi har i lang tid beklaget antallet af de udvandrede; vi
føler, hvor skadelig emigrationen er, saavel for det indre
kongedømme som for prinserne. Det, som er det forfærde
lige, er den maade, hvorpaa man har bedraget og endnu be
drager alle disse ærlige mennesker, for hvem der snart ikke
vil være andet tilovers end anger og fortvivlelse. De, som
har havt den tillid til os, at de har spurgt os om vor mening,
er bleven holdte tilbage (Tra at reise). Dersom de har troet
det forenligt med sin ære at drage bort, har vi idetmindste
sagt dem sandheden. Men hvad vil De, at man skal gjøre?
For at undgaa at opfylde vor vilje, er det bleven tone og
mode at sige, at vi ikke er frie, hvilket er meget sandt."
Intet ophidsede i høiere grad lidenskaberne i Paris, end
de udvandredes holdning. Kongen kunde gjøre, hvad han
vilde ; hverken paa den ene eller den anden side troede man
paa ham. Uden parti, uden forsvarere haabede han stadig,
at gemytterne vilde blive roligere; men istedetfor at bero
liges, blev mængden mere og mere ophidset og forbitret dag
for dag.
Et af pariserbladene offentliggjorde følgende truende linjer
mod dronningen:
„Antoinette! Vi beder dig ikke om huslige dyder! du er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
