Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
udbrød hun i fortvivlelse; „thi man taber ingen tid ligeover
for os!"
Ulykken klamrede sig vedblivende fast ved hendes spor;
alle hendes planer syntes at skulle strande.
Fjorten dage efter Leopolds død rammedes Gustav den
tredie paa et maskebal i Stockholm af en morders kugle.
„Dette er en kugle", sagde den døende konge, „som vil
glæde jakobinerne i Paris!"
Jubelen blandt det revolutionære parti i Frankrige var
stor, da man erfarede, at Gustav den 29de marts var bukket
under for sit såar. Det triumfskrig, som lød fra jakobinernes
leir, viste i hvor høi grad man havde frygtet den svenske
konge.
Ludvig og Marie Antoinette var som forstenede af skræk
ved efterretningen om hans bortgang. Dagen før sin død
havde Gustav sendt dem det bud, at „idet han forlod livet,
var det en af hans sorger at føle, at tabet af ham kunde
skade deres interesser."
Fru de Tourzel, som havde hørt sørgebudskabet i kron
prinsens værelse, gik ned til dronningen med forfærdelse
målet i sine træk.
,Jeg ser paa Deres ansigt, at De ved den grufulde ny
hed, som vi netop har modtaget," sagde dronningen. „Det
er umulig ikke at være gjennemtrængt af smerte. Men man
maa samle sit mod; hvem kan svare for, at vi ikke kom
mer til at dele hans skjebne?"
Der var visselig anledning til at tro, at denne monarks
død vilde veie tungt mod de andre herskeres beslutning om
at støtte det betrængte kongepar. Men paa den anden side
har man grund til at formode, at de svenske soldater, paa
hvilke man stolede, maaske ikke vilde have været synderlig
tilbøielige til at gaa i kamp mod et fremmed folk, som aldrig
havde gjort dem mindste uret. Den anskuelse er bleven ud
talt, at saafremt Gustav ikke var falden for Ankarstrøms
haand, er det ingenlunde umuligt, at den hær, som han
samlede i Normandiet i det øiemed at rykke mod Paris,
vilde have ladet oprørsfanen vaie og vilde have aflivet den
konge, som de engang havde beundret og elsket saa høit*).
:) Geffroy: „Gustav 111 et la cour de France."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
