Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAPOLÉONS MODER
6
Vel var det smaa theatre, paa hvilke de havde spillet sine
roller; men de egenskaber, som de havde udfoldet, havde
været betydelige nok til at give dem berømmelse.
Slegten Ramolino var endnu fornemmere end slegten
Buonaparte; den nedstammede fra greverne Coil Alto. Ra
molino’ernes slegtshistorie lignede imidlertid Buonaparternes;
dog havde de ikke holdt sig indenfor Lombardiet, hvorfra de
havde sit udspring, eller indenfor Toscanas grænser, hvor de
senere flyttede hen. Man finder spor af deres begavelse og
dygtighed ogsaa i Neapel og Genua.
Fra sidstnævnte sted var de henimod slutningen af det
femtende aarhundrede komne til Corsica. Den Ramolino, der
først slog sig ned paa øen, havde egtet en genuesisk doges
datter og havde modtaget de høieste udmerkelser i Genua.
Mod slutningen af det sekstende aarhundrede var Buona
parterne indvandrede til Corsica. Fra den tid havde de
to familier levet side om side. De havde samtidig beklædt
kommunale stillinger; og de havde hyppig giftet sig ind i
hinandens slegt.
Kilderne med hensyn til Carlo Maria di Buonapartes fød
selsaar er ligesaa übestemte som for Letizias vedkommende.
Hans ældste søn, Joseph, siger i sine memoirer, at faderen
var født 1740. Andre har fastholdt, at han var født 1744;
atter andre har ment, at hans fødselsaar var 1746.
Den unge mands bedstefader havde havt tre sønner: Jo
seph, Napoléon og Lucien. Napoléon havde kun en datter,
Lucien tilhørte den geistlige stand. Carlo var Josephs eneste
søn og familiens arving. Ligesom Letizia Ramolino var han
tidlig bleven faderløs; hans onkel Lucien, erkediakon ) i
Ajaccio, havde derfor taget sig af hans moder og været ham
seiv i faders sted.
Da han var fjorten aar gammel, sendte diakonen ham til
høiskolen i Corte, der af Pascal Paoli havde faaet det stolte
navn „universitet“. Etablissementet havde kun fem lærere,
der alle var munke. Ynglingen fra Ajaccio gjorde Paolis per
sonlige bekjendtskab, blev modtaget med velvilje i hans hus
og skrev latinske vers til ære for Corsicas befrier.
Længe blev han den gang dog ikke i Corte. I Buonapar
*) Domprovst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
