Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 7
j1’!
vU’
ternes familie havde det altid været skik at sende sønnerne
til Italien for at uddannes; ogsaa Carlo blev sendt til uni
versitetet i Pisa, hvor han forberedte sig til den juridiske
eksamen.
Han havde liden formue, men adskillig begavelse, en
uhyre forfængelighed og god vilje til at arbeide sig frem.
Begavelsen var forenet med ydre fortrin: Han var smuk,
hans personlighed mindede om kong Louis XV. Meget høi
af vekst havde han fine og regelmæssige træk, et udtryks
fuldt ansigt og en elegant og korrekt fremtræden. I Italien
lod han sig titulere „greve af Buonaparte“; og han var over
ordentlig stolt af sit gamle navn.
Under sit ophold i Pisa gjorde han bekjendtskab med en
indtagende og rig ung dame, signorina Alberti. Paa grund
af sine personlige egenskaber kunde han haabe at gjøre et
godt parti; og da han anholdt om hendes haand, troede han
ikke at ville blive forsmaaet. Frøkenens fader, der fandt den
unge jurists fremtidsudsigter for usikre, negtede imidlertid
sit samtykke til forbindelsen.
Medens Carlo i Italien morede sig og gjorde kur, modtog
han et brev fra sin onkel, hvori denne bad ham om at vende
tilbage til Ajaccio; den geistlige herre havde der lagt egte
skabsplaner for ham. Pleiesønnen havde i begyndelsen liden
lyst til at følge opfordringen. Da den gamle Alberti imidler
tid tydeligere og tydeligere viste sin utilbøielighed til at give
ham sin datter, besluttede han omsider at vende tilbage til
hjemmet. Lucien modtog sin brodersøn med glæde. Han for
talte ham straks om den smukke og formuende Letizia; og
dagen efter hans ankomst begav de sig ud for at aflægge et
besøg i kaptein Feschs familie.
Det er sandsynligt, at Carlo havde elsket signorina Albertis
penge høiere end hendes person. Sikkert er det, at han hur
tig glemte hende for signorina Ramolinos straalende skjon
hed, og at han opflammedes af heftig kjærlighed til den unge
pige, som onkelen havde udseet for ham.
En ting betragtedes af brudens moder som mindre heldigt
ved det paatænkte giftermaal: Ramolino’erne var saavel ved
familietraditioner som ved sympatier knyttede til genueserne,
øens overherrer, hvorimod Buorraparte tydelig erklærede sig
Clara Tschudi: Napoléons moder 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
