Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 NAPOLÉONS MODER
Faderen fulgte sine to sønner til Frankrige; han var for
anden gang medlem af en corsicansk deputation.
For gutterne var det ingen hjertesorg at forlade hjemmet;
de to brødre reiste fra smaa og trange forhold ud mod det
nye, ukjendte, ud mod eventyret, maaske mod lykken. De
reiste sammen med en fader, der kunde være elskværdig
heden seiv. De havde blot set ham med mellemrum i hjem
met; men hans ankomst havde pleiet at oplive deres ens
formige tilværelse. Hver gang han viste sig, var der bleven
givet fester og selskaber i deres ellers lukkede hus.
Han forlod dem ved ankomsten til Autun. Endnu var det
dog nok for brødrene, at de var sammen; de trøstede hin
anden gjensidig, naar hjemlængselen begyndte at indfinde
sig. Men efter fem maaneders forløb begyndte livets alvor
for dem begge, da Joseph blev alene tilbage, idet den ni
aarige Napoléon sendtes videre til Brienne.
I begyndelsen af sit ophold i militærskolen følte den
lille gut en frygtelig hjemve. Han længtede efter den corsi
canske himmels skjønhed og klimaets varme. Flyttet hen til
det triste og haarde Champagne tænkte han med smerte
paa, at han mindst i seks aar skulde være borte fra den
kjære ø, der var indgravet i hans hjerte. Fortvivlet ud
raaber han: „At maatte undvære det værelse, hvor man
er født, og den have, hvori man har løbet rundt i sin barn
dom, ikke længer at have noget fædrenehus, det er ikke
længer at have noget fædreneland!“
Hans skolekamerat Bourienne fremstiller ham i sine me
moirer som et alvorligt, taust, indesluttet barn, som ikke
blander sig mellem kameraterne og ikke tager del i deres lege.
Saasnart fritimen slog, lob han ned i bibliotheket og ka
stede sig over historiske verker, især over Plutark.
Den mørke, melankolske Napoléon, der neppe kunde ud
trykke sig paa fransk, der var liden af vekst, med et syge
ligt ydre, betragtede sig som en fremmed i Frankrige;
han havde sikkert ingen forudfølelse af sin fremtidige stor
hed.
Han blev ved at læse de bønner i det italienske sprog,
som hans moder havde lært ham. Dette behagede enkelte
af hans lærere, f. eks. abbed Dupuy, der fattede hengivenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
