Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE
Det var paaskeaften 1804. Fortene i hans hotel var luk
kede. Men vognene, der skulde føre ham og hans familie
bort fra Paris, stod pakkede i gaardsrummet, og posthestene
var bestilte.
Han og Joseph gik op og ned paa gulvet i malerisamlingen.
Letizia og hans hustru havde sat sig paa en sofa i nærheden
af kaminen.
Taffeluret slog elleve. Moderen reiste sig og kom hen til
sine sønner, der var stansede midt i værelset ved lyden af
klokkeslagene.
Med synlig nervøsitet tog hun Josephs haand i sin. Hen
des stemme var kvalt af taarer; men hun søgte at beherske
den, idet hun sagde til ham:
„Gaa, min søn! I maa skilles. Hør, hvad klokken er.“
„Ikke endnu, min moder,“ sagde Joseph. „Lucien har
netop lovet mig at vente til midnat. Jeg haaber fremdeles,
at konsulen vil kalde ham tilbage! “
„Nei, min søn! Napoléon kalder ikke sin broder tilbage:
han vil ikke have ham i sin nærhed.“
„Moder, hvorfor skulde han ikke det? Dersom Lucien ikke
mere modsætter sig hans vilje, vil vor broder ikke være vred
paa ham.“
Letizia havde atter sat sig ned. Efter en stunds forløb af
brød Joseph den dybe stilhed.
„ Klokken er kun halv tolv," bemerkede han. „ Konsulen
gaar ikke tilsengs før midnat. Moder, skal jeg gaa til ham
og bede for min broder?"
Hun svarede først ikke. Joseph gjentog spørgsmaalet tre
gange.
Da reiste corsicanerinden sig med et udtryk af übeskrive
lig smerte og saaret moderstolthed.
„Ja, min søn, gaa til ham du, hans ældste broder," sagde
hun, „og bed om, at Lucien maa faa tilladelse til at blive,
for at han i vrede kan svare dig, som han har svaret mig,
ja, endog Josephine; „De, der er bedrøvede over at se ham
drage bort, kan reise med ham!““
Hun vedblev oprørt:
„Javel, jeg drager bort. Jeg vil ikke reise med dig, Lucien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
