Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAPOLÉONS MODER
104
vindende smil og nok en dyb bøining; hun troede, at han
denne gang havde spurgt efter hendes alder.
Napoléon syntes, som bekjendt, bedst om de kvinder, der
havde mange børn. Men dette var for meget seiv for ham;
han vendte sig og gik.
Alle ministre begav sig hver nytaarsdag til keisermoderen
for at gjøre hende sin opvartning. Nogle af dem indfandt sig
ogsaa en og anden gang ellers i aarets løb. Rigets kansler
Cambacérés var altid meget opmerksom mod hende.
Men da hun tilsyneladende kun sjelden blandede sig i de
politiske anliggender, og da hun saa meget som muligt søgte
at undgaa berøring med Josephine og hendes hof, troede man
i almindelighed, at hun var uden indflydelse.
Heri tog man paa en vis maade feil: Fraseet de intime
familie-forhold, hvor keiseren ofte paakaldte sin moders hjælp
til at udjevne stridigheder og til at formaa sine søskende til
at rette sig efter hans ønsker, spillede hun ogsaa en rolle
ved en hemmelig brevveksling, som blev vedligeholdt mel
lem hende og hendes søn. Det var Letizia, som under Na
poléons ophold i Spanien (1808) underrettede ham om en
sammensværgelse, der smededes mod ham af Talleyrand og
Fouché, og som foranledigede ham til straks at vende til-
bage til sin hovedstad.*)
Hoffolkene tiltroede hende heller ingen magt til at frem-
hjælpe venner og bortgive embeder, saaledes som tidligere
kongemødre i Frankrige havde gjort. Helt uden indflydelse
var hun dog ikke paa dette omraade. Hun var den eneste
inden familien, som var forbleven tro mod sin fortid; derfor
følte hun det som pligt at støtte corsicanernes sag. Naar
man kom fra hendes kjære ø for at søge stillinger paa fast
landet, kunde man være sikker paa at finde en beskytter
inde i hende. Utallige var de gamle venner fra ungdommen
samt fættere, halvfættere og fætteres fættere, som hun skaf
fede embeder og forfremmelser. Til gunst for dem skrev hun
indtrængende breve til ministrene; og dersom man nølede
med at opfylde hendes ønsker, skyede hun ikke at udfær
dige nye skrivelser, hvori tonen var mere bestemt og by
dende end i de første.
*) Ovenstaaende meddelelse er hentet fra: „Murat, lieutenant de 1 empereur en
Espagne 1808“, par le comte Murat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
