Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 105
1 det store og hele taget blandede hun sig imidlertid ikke
i begivenhedernes gang; men hun fulgte dem i afstand med
moderlig angst. Om man i hin periode havde kunnet se ind
i hendes sjæl, har hun senere sagt, saa vilde man have fun
det mere kummer end glæde.
Hendes søn havde ikke let for at tilgive hendes mangel
paa tillid til den keiserlige bygnings bestandighed; og dog
var det netop hendes moderkjærlighed, der bragte hende til
at skjælve for varigheden af de nye tilstande, som hans geni
havde skabt. Det forfærdede hende, at hendes Napoléon
skulde bære trykket af en saa tung byrde; hun var moder
fremfor alt, og hun ønskede at kunne løfte byrden fra hans
skuldre.
Hendes omgivelser betragtede hendes mistillid som onde
drømme, der aldrig vilde blive virkelighed. De spottede bag
hendes ryg, naar hun med sin italienske udtale formede sine
tanker i følgende sætning:
„Pourvou que cela doure!“ („Hvis dette bare kan vare!“)
Ydre storhed kunde ikke fylde tomheden i hendes hjerte.
Ved siden af sin angst for fremtiden havde hun endnu en
grund til at føle sig bedrøvet: Midt i Bonaparternes uhørte
fremgang led hun, fordi ærgjerrigheden havde dræbt fortro
ligheden, og fordi den familie-aand, som tidligere havde her
sket, blev ødelagt af magtbegjær.
Hun havde høie tanker om den moderlige autoritet. Med
smerte saa hun sig tilsidesat af keiseren; og det krænkede
hende, at statshensyn bestemte endog hendes sønners gifter
maal. Denne kvinde, som foragtede etiketten, følte sig let
saaret i sit personlige forhold til sine børn.
Hun kunde ikke skjule for sig seiv, at jo mere Napoléons
magt voksede, desto fjernere kom hun fra ham.
Naar hun tænkte tilbage paa gamle dage i Ajaccio, da
hun kommanderede, og hendes lille verden adlød hende blindt,
da hun havde ret til at lade riset danse paa den fremtidige
seirherres ryg, dersom han overtraadte en eneste af hendes
befalinger, naar hun gjenkaldte sig, at i Marseille havde hun
blot behovet at gjøre et tegn, og hendes smukke døtre havde
skyndt sig paa torvet med en kurv paa armen, da kunde
hun ikke afholde sig fra at tænke, at den tid, da man er
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
