Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAPOLÉONS MODER
116
selvforglemmelse ligeoverfor hans svagheder og luner, der
var desuden noget saa bedaarende elskværdigt ved hendes
person, at hun, tiltrods for sine aar, i høi grad forstod at
fængsle ham.
Den store smerte for dem begge var deres barnløshed.
En tidlang syntes Napoléon at have vænnet sig til at be
tragte sin broder Ludvigs og sin steddatter Hortenses ældste
søn som sin efterfølger. Først da han døde (1807), synes
skilsmissetanken for alvor at have fæstet rod hos ham.
Med undtagelse af kardinal Fesch var samtlige medlem
mer af hans familie altid paafærde for at puste til denne
hans indskydelse. Ogsaa adskillige af hans ministre raadede
til skilsmisse, blandt andre Fouché, Josephines fortrolige, der
talte til hende seiv derom, idet han fremholdt hensynet til
Frankriges vel.
Keiseren vaklede. Hvor inderlig han end ønskede en ar
ving til sin trone, kunde han ikke hurtig beslutte sig til at
vise Josephine bort.
Bange anelser fyldte hans hustru; frygten for at miste
egtefælle og stilling forhøiede hendes kjærlighed til ham.
Nu ønskede hendes mand at have ret til at bebreide hende
den utroskab, som i de første aar af deres egteskab havde
beredt ham saa megen smerte. Men hun tog sig vel iagt for
at give ham mindste grund dertil; hun var et mønster paa
mildhed, underkastelse, resignation og godhed. Uafladelig
søgte hun at komme hans ønsker i forkjøbet. Han følte sig
forlegen, naar han saa hende saa ydmyg og saa hengiven;
og medens han søgte at flygte bort fra sig seiv, forfulgtes
han af selvbebreidelser.
Fra begyndelsen af 1809 regnede man Josephine for intet
fra politisk synspunkt betragtet. „Le Moniteur" undlod endog
dette aar at bringe hende den sædvanlige officielle nytaars
lykønkning.
Hun søgte at nærme sig sin svigermoder i haab om, at
Letizia misbilligede skilsmisseplanen. Men da hun i lykken
havde vendt sig bort fra hende, fandt hun i modgangen hel
ler ingen trøst og støtte hos hende.
Vel følte den gamle corsicanerinde deltagelse for hende;
men hun billigede keiserens forsæt. Hun havde længe frygtet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
