Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 117
at Eugene Beauharnais skulde blive hans begunstigede ar
ving og hendes sønners herre. Af fuldt hjerte haabede hun,
at dette ikke maatte ske.
Efter freden i Schbnbrunn vendte Napoléon atter i triumf
tilbage til sit land. Den 26de oktober 1809 klokken ni om
morgenen indtraf han i Fontainebleau. Da Josephine ankom
om eftermiddagen samme dag, anede hun sin skjebne.
Den 14de november forlod man Fontainebleau. Paris var
overfyldt af høie besøgende. Alle Napoléonider var ilede
derhen for at bringe den hæderkronede keiser sin hyldest
og for at forelægge ham ønsker og andragender. Kongen af
Sachsen, kongerne af Bayern og Wiirttemberg, samt mange
af Rhin-forbundets fyrster havde ligeledes indfundet sig.
Den ene fest afløste den anden; men keiserparrets samliv
knugedes af et pinligt tryk. Napoléon gik omkring forlegen
og indesluttet. Josephine var opfyldt af mørke tanker og
havde mistet sin sikre holdning. Naar hun troede sig übe
merket, fyldtes hendes øine med taarer.
Hun søgte at udforske sine omgivelser, skjønt hun for
sammen af angst, naar ordet skilsmisse, som hun ikke for
maaede at bringe over sine læber, undslap de andre.
Den 9de december kom hendes søn fra Milano. Napoléon
havde kaldt ham til Paris; det var ham, som skulde meddele
sin moder, at skilsmissen var besluttet.
Den 15de december indfandt kansleren Cambacérés og
den keiserlige husminister sig i Tuileriernes slot. Letizia,
hendes børn og svigerbørn samt Eugéne Beauharnais var
samlede om keiserparret. Josephine og Hortense var klædte
i sorg.
Napoléon aabnede familiemødet. Han udtalte, at han længe
havde været berøvet haabet om at faa børn i egteskabet med
sin elskede gemalinde, keiserinde Josephine. Dette havde
bestemt ham til at ophæve forbindelsen for at indgaa en ny.
„ I en alder af firti aar,“ sluttede han, „kan jeg endnu
hengive mig til haabet om, at forsynet vil skjenke mig børn,
og at jeg vil leve tilstrækkelig længe til at kunne opdrage
dem i min aand.“
Derefter kom turen til Josephine. Hendes smerte var for
ferdelig. Da hun skulde begynde at læse op for hele den
iØGFJELLS:!3LIOTE!Sr
SULITJELMA
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
