- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Andet bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
147

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

147
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE
Napoléon var vred over, at han var kommen uden først
at udbede sig hans tilladelse; han befalede ham at fjerne
sig firti mile fra hovedstaden.
Den yngre broder negtede at adlyde. „ Ingen har ret til
at forhindre mig fra at bo i mit hjem,“ sagde han.
Ved Marie Louises mellemkomst fik han den 10de januar
foretræde hos keiseren; men modet var kort og koldt.
Begivenhederne veltede over hverandre. Keiserdømmets
magt syntes tilintetgjort. Nutidens farer og fremtidens trusler
bragte den tidligere storhed i forglemmelse.
Letizia oplevede nu de ulykkens dage, som hun saa længe
havde frygtet og forudseet. Had, smædeskrifter, forfølgelser
udslyngedes over hendes før saa frygtede son, for hvem man
begyndte at tabe sin rædsel.
Stedse tydeligere saa man i Frankrige tegn paa overan
strengelse og træthed. Den begeistring, hvormed folket un
der revolutionen havde styrtet sig i kamp mod Europa, var
borte. Seiv hos de høieste officerer begyndte den ridderlige
aand at forsvinde; de brød sig ikke længer om det eventyr
lige liv og talte aabent om stillingens haabløshed, kun
ikke, naar de befandt sig ansigt til ansigt med keiseren!
De, som holdt fast ved ham, var de, som havde mest at
beklage sig over: Soldaterne, som uden at knurre havde
fulgt ham i Egyptens sand og paa Ruslands snesletter, som
havde fulgt ham fra Arcole og Pyramiderne til Moskwa og
Leipzig, som overdækkede med saar og skrammer tidt kun
havde havt en straahytte til hvileplads, ærede ham ogsaa
i nederlagenes tid og bevarede sin troskab og begeistring
for ham.
Paa pariserbefolkningen virkede det omtrent, som naar
lynet slaar ned, da man fik etterretning om, at fienden hur
tig nærmede sig. For første gang gjorde man sig regnskab
for den strenge virkelighed: Krigen, som hidtil havde været
ført udenfor landet, rykkede nu ind paa livet; hver by, hver
landsby, hvert hjem kunde vente at blive plyndret og herjet.
Da herskeren (december 1813) havde aabnet den lov
givende forsamling, havde man mødt ham med en heftig og
bitter opposition, som havde foranlediget ham til hurtig at
opløse den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/2/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free