- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Andet bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
149

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 149
Klokken fem om eftermiddagen den 2den april holdt man
indtog i den lille by. Mængden hilste stille; ingen hyldest
afbrød den trykkende taushed.
Smaastadsborgerne var ikke lidet overraskede over dette
hoie og talrige besøg. Raadhuset blev i hast indrettet for
keiserinden og kongen af Rom. Bemidlede borgere, som
boede i raadhusets nærhed, blev opfordrede til at stille væ
relser til raadighed for keiserens moder, for kongerne Jo
seph, Ludvig og Jérome samt for dronningerne Julie og
Hortense.
Man svævede i pinlig uvished om hovedstadens og Frank
riges skjebne.
Den 7de april om formiddagen indtraf efterretningen om,
at Napoléon havde frasagt sig tronen. Marie Louise blev
kaldt til Østerrige af sin fader.
Kongen af Rom skulde følge hende. Letizia sluttede endnu
en gang sit barnebarn i sine arme. Hendes svigerdatter traadte
hen til hende, før hun steg tilvogns.
„Madame,“ sagde hun, „jeg haaber, at De vil bevare for
mig de følelser af velvilje, som De hidtil har hædret mig
med.“
„Det vil afhænge af Dem seiv og Deres opførsel i frem
tiden,“ svarede keiserens nedbøiede moder.
Den viljeløse Marie Louise drog bort; faderens magtsprog
og raadgivere i hendes nærhed drev hendes vei mod hendes
barndoms hjem. Hvis hun var bleven ledet i en anden ret
ning, er det ikke usandsynligt, at hun vilde have staaet for
efterslegten som keiserens trofaste hustru. Hun var en na
tur, der trængte at have et væsen i sin nærhed, som hun
kunde elske. Hvis hun fra Blois var ilet til Fontainebleau,
vilde hun maaske have skjenket fangen paa St. Héléna sin
kjærlighed til det sidste.
Det var paaskeaften 1814, at hun reiste. Samme dag for
lod keisermoderen Blois ledsaget af sin ældste og sin yngste
søn. Hun tog veien til Orléans. De tætte rækker af tilskuere,
som havde stillet sig op ved hendes vei, nøiede sig med i
dyb taushed at stirre paa hende og de to ex-konger i hen
des følge.
Hendes hofdame, baronesse Fontanges, havde fulgt hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/2/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free