Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 NAPOLÉONS MODER
Letizia var bleven syg af de mange sindsbevægelser; hun
var den eneste af sin slegt, som var ude af stand til at for
lade hovedstaden før Bourbonernes tilbagekomst. Kardinal
Fesch blev hos hende.
Saasnart hun befandt sig en smule bedre, ilede den ulyk
kelige moder med at komme bort. Ledsaget af sin broder
og under beskyttelse af en østerrigsk officer begav hun sig
paa vei. Hun formaaede neppe at udholde reisens anstren
gelser; men man negtede hende tilladelse til at hvile sig
nogle dage underveis.
Den 19de juli var hun brudt op fra Paris. Hvor hun drog
frem, mødte hun den mest sympatetiske modtagelse. Naar
hun kjørte gjennem byer eller tæt befolkede landdistrikter,
hørtes raabene: „Keiseren leve! Leve keiserens moder!“
De to søskende reiste over Schweiz til Italien. Pius VII
opfordrede atter Napoléons moder til at tage bolig i Rom.
Efter et ophold i Siénna fulgte hun hans indbydelse.
Kort efter sin ankomst skrev hun til kardinal Consalvi:
„Jeg er i sandhed alle smerters moder! Den eneste trøst,
som er forundt mig, er den, at den hellige fader glemmer
det forbigangne for kun at erindre den godhed, som han
stedse har vist min familie."
Hun havde mistet sine hofmænd, men hun havde endnu
venner. Medgangen passede bedre for hende end medgang
og glimmer. Som ung havde hun vist sin karakters kraft og
mod i de vanskelige tider paa Corsica. I sin middelalder, under
sine børns lykke og fremgang, havde hun mindre fyldt sin
plads; men som gammel viste hun igjen sin storhed, en vær
dighed i ulykken, der minder om en romersk matrone fra
den gamle tid.
Ved sin ankomst til Rom var hun endnu i den tro, at hen
des søn var undsluppen, og at han i Amerika havde fundet
et sikkert tilflugtsted. Vel tvivlede hun ikke paa, at han for
altid havde mistet scepter og krone; men hun haabede, at
han havde bevaret sin frihed.
Da fik hun den efterretning, at han var tagen til fange
paa Bellerophon og ført til St. Héléna. Budskabet om, at han
var stødt ud paa den øde ø i det fjerne ocean, at han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
