Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 169
ning, nedbøier den mig i første øieblik; men i det næste haa
ber jeg mere end jeg fortvivler. Gjør ligesaa! Indskrænk din
husholdning, hvis det er nødvendigt. Opløs den endog, —-
send hele dit tjenerskab bort! Det vilde være saa meget
mere ærefuldt af dig at kjæmpe mod ulykken og at over
vinde den. Jeg er overbevist om, at Cathérine har sjælsstor
hed nok til at indskrænke sig til det absolut nødvendige.
Kun en moder kan give dig dette raad. Hvis Du følger det,
vil du ikke mere have noget at frygte, men alt at haabe.“
Til sin søn Lucien skrev hun:
„Du burde for længe siden have lært, at den største del
af det menneskelige liv bestaar af ulykker og skuffede for
haabninger. Tanken herpaa bør give os kraft til at være
sterke ligeoverfor alt, hvad der kan møde os, især naar det
ikke sker ved vor egen skyld.“
Hun sagde til et tredie af sine børn:
„Man maa leve efter sin stilling. Naar man ikke længer
er konge, er det latterligt at give sig skin af at være det.
Ringe pryder fingrene; men ringene falder af, og fingrene
bliver igjen.“
Endog Caroline tryglede hende om penge og sendte ven
ner til Rom for at overtale hende til at yde hende hjælp.
Men moderen svarede ogsaa hende, at alt hvad hun eiede,
skulde tilhøre keiseren, af hvem hun havde modtaget alt.
Elisa, som ønskede at kjøbe et gods. var ikke heldigere
end sin søster. Ofte havde Letizia sagt, at det af hendes
børn, som led mest, var det, som stod hendes hjerte nær
mest. Fangen paa St. Héléna havde nu den største del i hen
des hjerte; hans skjebne optog hendes tanker mest. Hun
skrev til sin datter;
„I lykkeligere dage havde jeg altid en aaben haand for
mine børn; men nu er det min pligt ikke at splitte min for
mue. Du bør ikke glemme, at jeg er rede til at berøve
mig enhver behagelighed for det tilfælde, at han, som jeg
skylder alt, skulde trænge min hjælp. “
Den 27de august 1818 sendte hun følgende brev til kei
serne og kongerne, som var forsamlede i Aachen:
12
UØGFJELLSBI3LI3H:t
SULITJELMA
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
