- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Andet bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
203

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 203
Man lade mig i ro i mine lidelser! Jeg vil bevare min
karakters fasthed indtil enden! Jeg vil aldrig skille min
skjebne fra mine børns. Det er den eneste trøst, som jeg
endnu har tilbage.
Modtag ikke destomindre, min herre, mine taksigelser for
den interesse, som De viser mig.
Jeg er, med udmerket høiagtelse,
for Madame
R. Mellini."
Franskmænd, som i disse aar besøgte Rom, undlod ikke
at stanse paa Piazza di Venezia foran den store hjørnebyg
ning, hvor keisermoderen boede, hun som døden syntes at
have glemt midt i ruinernes by! Med sin strenge arkitektur
dannede dette palads en eiendommelig modsætning til de
omliggende bygningers pragt.
Kun faa lod sig melde hos hende; man vilde ikke forstyrre
hende i hendes alderdom. Et par aar før sin død modtog
hun dog tre franskmænd, der har beskrevet sit besøg hos
hende:
Da de traadte ind i det tause palads, stansede al samtale
uvilkaarlig. Alvorlige og stille gik de op ad trapperne og ind
i forværelset. To tjenere i keiserlig livré sad derinde; den
ene reiste sig for at melde dem.
En dame med et alvorligt italiensk ansigt Rosa Mel
lini kom ud til dem og førte dem til Letizias soveværelse
Den gamle dame sad paa sin chaiselongue med ansigtet
vendt mod de indtrædende. Franskmændene stansede i dyb
ærbødighed ved døren.
„Kom helt hen til mig,“ sagde hun; „thi jeg ser ikke
mere. Jeg vil sige eder, hvor det glæder mig at modtage
franskmænd! Der kommer saa faa for at besøge den ulyk
kelige keisermoder. Det er kun englændere og amerikanere,
som ønsker at hilse paa mig; men de første kjender jeg
ikke! “
Hun hævede stemmen og lagde eftertryk paa det sidste
ord.
Intet spor af rødme farvede hendes kinder. Hendes sorte
øine saa ikke mere; kun det velvillige smil, som spillede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/2/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free