Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 NAPOLÉONS MODER
Pres d’elle assise est la vieille servante,
Qui, nouveau-né, le regut dans ses bras.
Au bruit de leurs fuseaux elles disent: „Hélas!
Que la fortune est décevante!““
Man interesserede sig i Frankrige for i hendes livs sildige
aften atter at aabne hende adgangen til at vende tilbage til
dette land. Den forvisningsdom, som havde rammet familien
Bonaparte, vilde man ophæve ligeoverfor stammoderen.
Men verdens medfølelse kom for sent; og hun ønskede
ikke at vende tilbage uden sine børn. Den 26de april 1834
skrev hun til den deputerede Sapey i anledning af denne
sag:
„Min herre!
De mennesker,. som indser det latterlige i at fastholde
loven om landsforvisning for min familie, og som ikke desto
mindre foreslaar at gjøre en undtagelse for mig personlig,
har aldrig kjendt hverken mine principper eller min karakter.
Jeg blev enke, da jeg var treti aar gammel; og mine otte
børn var min eneste trøst. Corsica truedes med at skulle
blive skilt fra Frankrige. Tabet af mine eiendomme og mit
hjem forfærdede mig ikke. Jeg fulgte mine børn til fastlandet.
1814 fulgte jeg Napoléon til øen Elba. Tiltrods for min al
der vilde jeg 1816 have fulgt ham til St. Héléna, dersom
dette ikke var bleven negtet mig. Og jeg fandt mig i at leve
som statsfange i Rom. Jeg ved ikke, om det var paa grund
af lovlig anklage eller formedelst de forbundne magters ind
blanden, at man udviste mig og min familie fra Frankrige;
men jeg oplevede, at forfølgelsen mod medlemmerne af min
slegt gik saa vidt, at den tvang dem, der af hengivenhed for
mig vilde være i min nærhed, til at forlade Rom.
Man skilte mig fra alle dem, som endnu binder mig til
livet, og hos hvem mine minder og min lykke bor, hvis
der endnu kunde findes nogen lykke for mig her paa jorden!
Da besluttede jeg at forsage verden og ikke at haabe paa
anden lykke end den i et andet liv.
Hvad kunde jeg finde i Frankrige, som kunde opveie dette,
og som ikke vilde blive forgiftet for mig ved magthaverne,
der i sin uretfærdighed ei kan tilgive den hæder, som min
familie har opnaaet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
