Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 ELISABETH PATERSON BONAPARTE
Da Jérome fik kongeriget Westfalen, havde han det eien
dommelige indfald at tilbyde hende en residens i sit rige.
„Westfalen er et stort rige,“ svarede hun; „men det er
ikke stort nok for to dronninger.“
Napoléon likte saa godt dette svar, at han lod hende
underrette om, at han ønskede at gjøre noget for hende.
Elisabeth bad om at blive hertuginde, og det blev lovet
hende; men løftet blev aldrig holdt.
Kongen af Westfalen ønskede, at hans søn af første egte
skab skulde komme til ham i Cassel; men familien Pater
son med moderen i spidsen modsatte sig dette paa det kraf
tigste. Hendes tidligere egtefælle, der troede, at afslaget var
en følge af, at Elisabeth ikke vilde skilles fra sønnen, bad
hende gjentagne gange om at komme til Europa med deres
barn, for at han idetmindste en enkelt gang kunde faa lei
lighed til at mødes med sin ældste. Men moderen afslog det
koldt. Underhandlingerne strandede, og brevvekslingen mel
lem de forhenværende egtefæller ophørte i flere aar.
Den 20de februar 1812 modtog Elisabeth dog atter et
brev fra Jérome; det var det sidste, han skrev til hende paa
mange aar:
„Min kjære Elisa!
Hvor det er længe siden jeg har hørt noget fra Dem eller
fra min søn! Og dog finder De ikke i hele verden en bedre
og kjærligere ven end mig. Jeg har meget at skrive til Dem
om; men da jeg har grund til at frygte for, at dette brev
bliver opfanget, sender jeg Dem kun disse faa linjer, idet jeg
beder Dem om efterretninger fra min søn. Vær overbevist om,
at alting vil ordne sig tidligere eller senere; thi visselig er
keiseren den bedste saavelsom den største mand.
Deres venligsindede og gode ven
Jérome Napoléon.“
Mange aar forløb.
Fru Bonapartes familie og omgangskreds i Baltimore troe
de, at hun nu for bestandig havde slaaet sig til ro i deres
midte. Maaske tænkte hun ogsaa seiv paa at forblive i sin
forhadté fødeby.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
