Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
KONGEN AF WESTFALENS AMERIKANSKE HUSTRU
1813, da keiserens stjerne dalede, lod hun sig lovforme
lig skille fra Jérome af senatet i Maryland. Hun frygtede for,
at den ødsle ex-konge af Westfalen, der altid var i penge
nød, skulde huske paa, at han havde en rig hustru i Ame
rika; og hun vilde sikre sig mod en mulig jagt efter hendes
penge.
Merkelig nok var det slaget ved Waterloo, som for anden
gang opflammede den smukke amerikanerindes ærgjerrighed.
To maaneder efter Napoléons afreise til St. Héléna dukkede
hans svigerinde op i Europa. Nu tænkte hun, at øieblikket
maatte være kommet til i verdens øine at faa anerkjendt sin
søns legitimetet.
De gode folk i Baltimore betragtede hendes reise som et
udslag af en overspændt hjerne; i virkeligheden var det imid
lertid en opdagelsesreise, som hun foretog! Efter at have sat
sønnen i et institut i Amerika vilde hun undersøge, hvilken
modtagelse der ventede hende i Europa, og hvilken frem
gang hun kunde haabe paa for „Bo“, saaledes kaldte hun
sin søn seiv i hans modne alder.
„Jeg er bleven behagelig overrasket over den elskværdige
og smigrende modtagelse, som jeg har faaet af det høieste
og mest glimrende selskab,“ skrev fru Paterson-Bonaparte
kort efter ankomsten til England til sin fader. „Jeg beklager
kun en eneste ting: at mine venner i Baltimore ikke kan
se den maade, paa hvilken jeg har den lykke at blive be
handlet.“
Omsorgen for „Bo“s fremtid var visselig en af grundene
til reisen; men hendes ønske om at nyde godt af den ro
mantiske berømmelse, der knyttede sig til navnet Elisabeth
Paterson, var samtidig meget stort. Hun var fremdeles en
blændende skjønhed. Og hvad der ikke var mindre værdi
fuldt hun var overmaade intelligent. Napoléon kunde ikke
længer forbyde hende at opholde sig paa kontinentet, og alle
såloner stod aabne for hende. Hun fløi fra fest til fest; en
delig kunde hun beruse sig i den hyldest, som hun havde
smægtet efter saa længe.
Den skjønne amerikanerinde reiste til Paris og blev hædret
lige saa meget som i England. Kong Ludvig XVIII udtalte
ønsket om at se hende. Hun afslog det imidlertid, idet hun
JWO7aiS2IBuOrEKjT
SUUTJBJU
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
